Gå til hovedindhold
Lokalt

Højslev får ny helseklinik

16-10-2017 KL. 14:02
Empty

Fra venstre mod højre er det Lotte Pedersen, Loona Pedersen og Lone Kjærsgård. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Der er ikke mange ting, der ikke længere kan findes i Højslev-området, og fra næste weekend får byen også en helseklinik.

Det er Lone Kjærsgård, Højslev, der åbner dørene op til Højslev Helse & Fodklinik, der får hjemme i lokalerne hos den gamle foderstofforretning på Østerrisvej.

- Jeg trænger til at se en anden del af verden end bøger og tal. Jeg har lyst til at prøve noget andet, og jeg har i lang gerne villet være fodplejer, siger 51-årige Lone Kjærsgård, der nu er uddannet lægeeksamineret fodplejer.

Lone Kjærsgård tilbyder også massørbehandlinger, da hun bliver færdig som lægeeksamineret fysiurgisk massør til december. Planen er, at Lone Kjærsgård vil holde åbent om eftermiddagen og om aftenen, og hun vil også tilbyde fodbehandling på patienternes bopæl.

- Jeg vil forsøge at være tilgængelig på tidspunkter, hvor folk ikke er på arbejde, lyder det fra Lone Kjærsgård.

I klinikken får hun selskab af zoneterapeut Loona Pedersen, der til dagligt driver Resenlund Zoneterapi i Skive.

Loona Pedersen er også ved at uddanne sig som yoga-behandler, og det er meningen, at det med tiden også vil blive tilbudt i Højslev.

En tredje behandler vil også være at finde i Højslev Helse & Fodklinik. Det er Lotte Pedersen fra Viborg, der er uddannet akupunktør.

- De vil ikke være her hver dag, men der er nogle dage, hvor vi alle vil være her. Men ellers kommer de to lidt på skift, fortæller Lone Kjærsgård.

Samlet vil de tre kvinder tilbyde behandling inden for en lang række ting.

Det er blandt andet smertelindring, hovedpine, kropslige ubalancer, hjælp til rygestop og sukkertrang, nakke-/skuldergener, ryg-gener, bevægeapparatsgener, fodbehandlinger, fod og underbensmassage, helkropsmassage, wellness-massage, afspænding og meget mere.

I øvrigt fortæller Lone Kjærsgård, at klinikken på Østerrisvej har handicapvenlig indretning.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland