Gå til hovedindhold
Sport

Holdkammerater støttede seks-årige Anna: SIK spillede for børn med gigt

15-10-2019 KL. 15:50
Empty

Anna Nørgaard Jensen var flankeret af sine holdkammerater på U7-årgangen, da Egeris lørdag dannede rammen om en træningsturnering. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

De vanlige gule og blå trøjer var skiftet ud med røde spilletrøjer, da Anna Nørgaard Jensen, som lider af børneleddegigt, og hele Skive IK’s U7-årgang lørdag lod fodboldene rulle i anledning af den internationale gigtdag.

Skive IK havde i samarbejde med Forældreforeningen for Gigtramte Børn (GBF) arrangeret en træningsturnering for at sætte fokus på børneleddegigt under kampagnen #ViSpillerForBørnMedGigt.

Vejret var med arrangementet, og solen skinnede lørdag formiddag, hvor 40 friske Skive IK U7’ere stillede op til kampe på tværs mellem holdene i Skive IK for at støtte den gode sag og deres holdkammerat Anna Nørgaard Jensen.

Til dagen havde GBF udleveret røde trøjer som alle børn spillede i, og derudover havde Sportsmaster i Skive sørget for en overraskelse til alle deltagere i form af drikkedunke og et gavekort.

Der blev givet fuld gas i kampene, og efterfølgende var Skive IK vært med mad og drikke til alle spillere.

Annas storebror, Frederik Nørgaard Jensen og hans holdkammerater i U10 deltog i 8-mands stævnet Louis Nielsen Fodboldfestival i Viborg Lørdag. Til kampene var alle 29 spillere samt trænere også iført de røde trøjer fra GBF.

Det var U10’ernes første stævne på 8-mandsbanen, og det blev til flotte placeringer med henholdsvis en tredjeplads i U10 B-rækken og en anden- og tredjeplads i C-rækken.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland