Gå til hovedindhold
Erhverv

Hotel gør klar til at udvide: 15 nye værelser på vej i palæbygning

23-09-2019 KL. 06:19
Empty

Hotel Skivehus’ palæbygning er før blevet brugt til hoteldrift. Foto: Jens Kristensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Næste år går ejerne af Hotel Skivehus i Skive i gang med en markant opdatering af hotellet.

Ejerne Mogens Halborg Jensen, Leif Jensen og Knud Bjerre købte palæbygningen af Skive Kommune sidste år.

Huset ligger ved siden af den ældste del af Gl. Skivehus, bindingsværkshuset, som Skive Kommune også begynder istandsættelsen af næste år.

- Vi moderniserer palæbygningen, så den kommer til at indeholde 15 hotelværelser, konferencelokale og nyt køkken til hotellet, fortæller Mogens Halborg Jensen.

Med udvidelsen kommer Hotel Skivehus op på 60 værelser.

Konferencelokalet skal være i stueetagen. Ejerne håber at få mulighed for at etablere en stor altan ud mod Skive Å, så hotelgæster for eksempel kan spise morgenmad i det fri.

- Jeg kan ikke sige, hvornår vi bliver færdig med moderniseringen. Det er et gammelt hus, og vi ved ikke med sikkerhed, hvilken stand det er i, siger Mogens Halborg Jensen.

Hotel Skivehus fylder i øvrigt 90 år i år.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland