Gå til hovedindhold
Lokalt

Hundekoldt: 16-årige Emma og 19-årige Michael bor i en garage i Skive

01-11-2017 KL. 09:09
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Siden de blev smidt ud af deres lejlighed den 26. oktober har 16-årige Emma Vinther og 19-årige Michael Egebjerg Jensen boet i en åben garage i Skive Midtby.

Med temperaturer, som nærmer síg frysepunktet om natten, er det en kold fornøjelse for 16-årige Emma Silke Vinther og 19-årige Michael Egebjerg Jensen fra Skive, at lægge sig til at sove i deres meget sparsomme 'hjem'.

De sover i hver sin sovepose på en gammel sofamadras i en åben garage, som siden torsdag den 26. oktober har fungeret som parrets hjem. Med sig har de alle deres ejendele, deres hund og tre katte.

- Vi blev uvenner med vores udlejer omkring betaling af huslejen, og i torsdags kom fogedretten så, og sagde at vi havde fem minutter til at tømme lejligheden, siger Emma Silke Vinther, da Skive Folkeblad, møder det unge par i garagen.

Parret boede i en lejlighed i Frederiksgade, kun få hundrede meter fra den garage, hvor de nu har taget ophold.

Emma og Michael sover på en pude fra en gammel sofa. Foto: Jacob Andersen

Fordi Emma Silke Vinther er under 18 år gammel, har Viborg Kommune, som hun hører under, tilbudt parret en bolig, som de kan flytte ind i, men boligen er først indflytningsklar den 15. november.

Indtil da er Emma blevet tilbudt et værelse, men der må hverken Michael eller kæledyrerne komme med.

- Og jeg har ikke lyst til at lade dem blive i garagen og fryse. Når vi er to, kan vi i det mindste varme hinanden, siger Emma Silke Vinther.

Parret benytter sig af toilettet på Musikskolen i dagtimerne, og de venlige ejere af garagen har givet dem lov til at overnatte der, indtil de får deres bolig den 15. november.

Parret har alle de ejendele med, som de nåede at få ud af lejligheden, inden Fogedretten kom. Foto: Jacob Andersen

Men på grund af kulden, er det ikke sikkert, at de klarer den indtil da, uden at blive alvorligt syge.

- Vi har begge to fået ondt i halsen, og de første nætter havde vi ingenting at sove på, så jeg har fået ret ondt i hoften, siger Michael Egebjerg Jensen.

Derfor håber de, at Viborg Kommune på en eller anden måde, kan have deres lejlighed klar tidligere, så de snart kan få tag over hovedet.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland