Gå til hovedindhold
Lokalt

Hus i midtbyen ubeboeligt: Så ulækkert er det

15-11-2017 KL. 16:19
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Det står så galt til, at det nu er blevet forbudt at opholde sig i stuelejligheden

Når man ser billederne af stuelejligheden i Christiangade 3, er det være svært at forestille sig, at der har boet nogen i huset indtil for nylig.

Indenfor trives skimmelsvampen på vægge og lofter, og trægulvet er ramt af fugt. Vægbeklædningen og gulvet i badeværelset er utæt, så der har kunne trække vand ind, når beboerne har været i bad, og under badeværelsesgulvet trives skimmelvæksten.

Udover fugten er der også forhøjet brandrisiko.

Lejer kontaktede kommunen

Det er den nu tidligere lejer af lejligheden, som har gjort kommunen opmærksom på de miserable forhold, som lejligheden var i. Og kommunen har på den baggrund fået udarbejdet en uvildig rapport om lejlighedens tilstand.

Lejligheden er gennem en årrække blevet brugt som lejebolig, men det er slut nu, fordi Skive Kommune efter at have læst den færdige rapport straks forbød ejeren af lejligheden at udleje den igen.

- Der er bl.a. konstateret fugt og skimmelsvamp i et stort omfang i en af ejendommens boliger samt konstateret farlige forhold vedr. brandrisiko, skriver Skive Kommune i et brev til ejeren den 7. juli.

- På baggrund af forholdene i ejendommen vurderer Skive Kommune, at der er mulighed for, at der kan være sundhedsfare i forbindelse med beboelse eller ophold i ejendommen, skriver Skive Kommune i et brev til ejeren 21. august.

Kondemnering
Byrådet i Skive besluttede den 24. oktober at lejligheden skulle kondemneres. Det betyder, at Skive Kommune nu har pålagt ejeren, Finn Wiersø fra WA-Byg i Viborg, at lejligheden skal sættes i stand eller rives ned.

Ejeren har nu fået indtil 1. april 2018 til at istandsætte lejligheden, så den bringes op til nutidig standard. Det vil blandt andet sige, at alt det synlige og ikke synlige skimmel fjernes, og at lejligheden bliver brandsikret.

Ejeren mener dog ikke selv, at lejligheden er i så dårlig stand, som den uvildige rapport antyder.

- Den er under reperation. Der er faktisk ikke noget at tale om. Den er ikke i dårlig stand, siger ejer af bygningen, Finn Wiersø fra WA-Byg i Viborg, til Skive Folkeblad, inden han smider røret på.

Han kan nu vælge at klage over Byrådets afgørelse indenfor seks uger.

Lejeren som gjorde Skive Kommune opmærksom på den kummerlige tilstand lejligheden var i, er nu blevet genhuset af Skive Kommune.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland