Gå til hovedindhold
Debat

Hvor blev mit landshold af?

10-10-2018 KL. 13:29
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Siden jeg som 10-årig knægt i 1960 så OL-semifinalen mellem Danmark og Ungarn - det var den kamp, hvor målmand Henry From fra AGF klaskede sit tyggegummi på den ene målstolpe, for derefter at redde et straffespark (Danmark vandt 2-0) - har min passion for fodboldlandsholdet været nærmest uindskrænket.

Jeg har set dem på tv og på stadions i både Danmark og i udlandet og med stor begejstring fulgt holdet i både op- og nedture gennem årene. Men her i sensommeren har begejstringen fået et alvorligt knæk i forbindelse med de langvarige forhandlinger om en ny aftale mellem DBU og landsholdet. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg fra første fløjt har været på DBU’s banehalvdel!

Men så landede parterne heldigvis en 6-årig aftale - selvfølgelig i allersidste øjeblik - og dermed tænkte jeg: OK og så pyt (for nu at bruge danskernes såkaldte yndlingsord) med det anstrengte forløb, selv om man godt mellem linjerne kunne læse, at langt fra alt var fryd og gammen. Men jeg måtte da gå ud fra, at når de to parter havde lukket og underskrevet en aftale, så var der lukket ned for mudderkastningen. Nu måtte det handle om fodbold!

Men nej - i går kom så det såkaldte »Åbne brev til befolkningen«, hvor Spillerrådet (Simon Kjær, Christian Eriksen og Kasper Schmeichel) på vegne af landsholdet og Spillerforeningen føler trang til at forklare sig om forløbet af forhandlingerne. Det skulle de ikke have gjort! Formålet har sikkert været at rette op på et ramponeret image i store dele af befolkningen, men på mig og mange andre har det haft lige den stik modsatte virkning. Ja et klokkeklart selvmål, og min respekt for disse fyre kan efterhånden ligge på et meget lille sted.

Magen til selvforherligelse og egosnak skal man lede længe efter. Noget af det værste er deres fortsatte nedgørende holdning til de amatørspillere, der stillede op for Danmark mod Slovakiet, da »Gulddrengene« ikke gad spille, selv om de til sidst vel nærmest bad om at få lov på egne præmisser. Tak fordi I stod fast i DBU dengang! Men havde disse spillere - som i brevet ganske nedladende kaldes »konfliktspillere« - ikke stillet op for Danmark, havde DBU og landsholdet givet vis været i alvorlige problemer nu.

Der takkes også i brevet for den store opbakning, landsholdet fik ved landskampen i Aarhus mod Wales, og det tolker de som en opbakning til deres ageren i forhandlingerne. Jeg var der selv og klappede med både før, under og efter kampen, men ikke for at bakke op om deres ageren i forhandlingerne. Det var for at støtte dem i kampen, og de leverede da også varen. Så det var nok de mange tilrejsende tilskuere fra Wales, der havde mest situationsfornemmelse, da de i store dele af kampen sang: »They only play for money«.

Nu er der så landskamp igen på lørdag aften mod Irland. Og ja, jeg vil da sikkert se kampen i tv, men hvor man tidligere nærmest ryddede kalenderen for at se landsholdet, så må jeg indrømme, at den seneste tids begivenheder har ændret min tilgang til prioriteringen. Selvfølgelig holder jeg med Danmark, men jeg holder ikke med landsholdet. Jeg holder med DBU og Danmark!

Venlig hilsen

Hans Peter Johansen,

Kjærgårdsvej 7,

Sparkær,

8800 Viborg

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland