Gå til hovedindhold
Debat

I kan redde liv

11-01-2018 KL. 10:05
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Til Skive Kommunes visitation, sygeplejersker og hjemmeplejere.

I kan redde liv.

Intet i denne verden kan vel være større end at redde et andet menneskes liv?

Vi har i nogle år haft kontakt til jer alle on and off gennem diverse sygdomsforløb hos min nu 89-årige mor.

Gennem den kommunale hjemmepleje har vi mødt mange sygeplejersker. Alle på nær tre, har været professionelle, dygtige, villige til at hjælpe, og hvad ligeledes er vigtigt, utrolig søde, smilende og velvillige.

Min mor fik den fysiske hjælp og venlige omsorg, hun behøvede, og jeg, der som pårørende var mere nedkørt, end jeg ville vise, fik ligeledes kun venlig behandling og støtte, selv om jeg tror, mit indre pres må have vist sig nogle gange,selv om jeg altid gjorde mit bedste for at skjule det.

Her skal lyde en speciel tak til Jane, men vi har begge kun tak tilovers for jer alle.

I jeres daglige arbejde er I med til at opretholde menneskeliv. I sorterer og giver tabletter, der sikrer folks helbred, I kontakter lægen, når I kan se/forstå, at et menneske har behov for sygehusets hjælp, og I foretager jer tusindvis af ting, jeg intet begreb har om. En stor tak til jer.

Til Skive Kommunes hjemmeplejere vil jeg sige, at jeres job og jeres indflydelse i de syges og deres pårørendes liv, er af større vigtighed, end I måske aner. Og vigtigere end det, I i offentligheden egentlig krediteres for.

Jeg forstår, at jeres arbejde bestemt ikke altid er lige sjovt, jeg hører gennem medierne, at I er pressede på jeres arbejdstid og måske til tider arbejder under uhensigtsmæssige forhold.

Nogle af jer formår at udvise en stor vilje til at hjælpe og er venlige mod borgeren (her kaldet: mennesket), og de pårørende.

Til jer, der har været venlige mod os, vil jeg sende en stor tak. Det er mig magtpåliggende at formidle, at der I mine øjne ikke er et hierarki i jeres ydelser, således forstået, at alt hvad I gør, er lige vigtigt. Det er ligeså vigtigt at afhente menneskers affald som så meget andet.

Hvad sker der i et hjem, hvis affaldet ikke afhentes, når den syge og dennes evt. syge pårørende ikke magter at holde mængden nede? Det ville gå helt galt.

Jeg ved godt, at alle har dårlige dage, og, at det kan være uhyre svært altid at opretholde venlighed, hvis den syge eller de pårørende er svære at deale med, men til visitationen og jer, der arbejder i de nævnte jobfunktioner, kommunalt eller privat ... som jeg startede:

I kan redde liv. Og her vil jeg gerne udvide tankerne lidt ved at nævne, at der ved de syges side kan stå nære familiemedlemmer, som måske kæmper med ting, de af bedste evne forsøger at skjule for omverdenen.

Deres eventuelle sygdomme, smerter og følelelsmæssige pres og nedkørthed kan ikke altid ses. Måske en begyndende dement, man først ikke kender, ikke umiddelbart synes at have behov for hjælp - igen fordi facaden forsøges opretholdt udadtil, selv om alt ramler, når ingen kigger.

Jeg tænker dagligt på ældre, hvis ægtefælle er alvorligt syg, og som i dagligdagen står alene det meste af tiden.

Vi ved, det er bevist, at der kan opstå blodpropper, depressioner mv. hos disse mennesker. Der er, ved man, pårørende, der dør af det pres og den belastning, de lever under i nogle gange lang tid, når en elsket pårørende er alvorligt syg.

I kan altså gøre så stor en forskel i menneskers liv, at I også kan være medvirkende til at redde en pårørendes liv, uden I ved det.

Dette sker, når I dagligt udfører jeres vigtige arbejde og magter at gøre det med venlighed og medmenneskelighed, og måske ved, at ikke alt kan ses ved første øjekast. Det har jeg selv oplevet.

Tænk, at kunne redde liv ...

 

Karin Sørensen,

Vestervænget 10 C,

7800 Skive

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

112

21-årig voldsmand på spil igen: Overfaldt kvinde to dage efter dom 21-årig voldsmand på spil igen: Overfaldt kvinde to dage efter dom

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland