Gå til hovedindhold
Sport

Idrætsforening tager konkurrencen op: Ny lokal padeltennisbane på vej

17-06-2020 KL. 06:08
Empty

Arkivfoto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

- Vi skal hele tiden være forkant med nye tiltag. De kan selvfølgelig tage ind til Skive og spille, men så har jeg jo ingen medlemmer. Vores fornemmeste opgave som idrætsforening er, at vi følger med, så vi har et medlemstal, der går opad.

Sådan siger formand for Nr. Søby IF, John Andersen, i forbindelse med, at idrætsforeningen lægger planer for at opføre en padelbane til at supplere den eksisterende tennisbane og to nye indendørs squashbaner.

- Tennisafdelingen har haft en markant vækst i år og har nu 110 medlemmer. Hele idrætsforeningen har også haft en vækst til 1018 medlemmer fra 985 i sæsonen 18/19. Vi har faktisk haft medlemsfremgang siden 2015, men det kræver også, at vi knokler for at lave sådan en fremgang, siger han.

Padel eller padeltennis er en mellemting af tennis og squash og vinder mere og mere frem. Senest er der kommet en indendørs padelbane i Skive, men flere og flere steder i kommunen planlægger idrætsforeninger at anlægge banerne. Nr. Søby IF ønsker at lave en udendørs padelbane, og John Andersen er overbevist om, at det er det, der trender nu.

I en ansøgning til Landsbyudvalget har foreningen ønsket sig 200.000 kroner og forklarer, at padeltennis er nemmere at lære end andre ketsjersportsgrene. Det er ikke så teknisk svært og krævende, og det er en social sport, der normalt spilles af fire ad gangen. Og så forventes det, at især medlemmer over 60 år vil få glæde af banen, fordi man ikke skal løbe så meget efter bolden som i en almindelig tenniskamp. Banen er i høj grad beregnet på de lokale medlemmer, men der vil også være mulighed for at sommerhusgæster i området kan leje sig ind.

I Nr. Søby havde John Andersen egentlig forestillet sig, at man godt kunne nå at opføre banen til brug i år, men som meget andet gik projektet lidt i stå, da coronaen satte ind.

- Vi er gået i gang med at søge fonde, men alt gik lidt i stå, så vi når nok desværre ikke at få den op, så vi kan nå at bruge den i år, siger John Andersen.

Landsbyudvalget valgte at sætte 142.000 kroner af til banen, svarende til 40 procent af det samlede anlægsprojekt på 355.000 kroner.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland