Ritzau Udland

Indlagt Aleksej Navalnyj behandles med medicin og vitaminer

Den fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er blevet overflyttet til et hospital for indsatte og tilses dagligt af en læge.

Hans tilstand beskrives som tilfredsstillende.

Det oplyser de russiske fængselsmyndigheder til nyhedsbureauer i Rusland.

Myndighederne siger i en erklæring, at læger har "truffet en beslutning" om at indlægge Navalnyj på hospitalet i straffekolonien øst for Moskva.

Moskva siger, at Navalnyj, der sultestrejker, har indvilget i at tage vitaminer i forbindelses med medicinsk behandling.

/ritzau/Reuters