Gå til hovedindhold
112

Indsatsleder efter naturbrand: Pas på med ukrudtsbrænderen - græsset er knastørt

17-04-2019 KL. 14:00
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er knastørt derude.

Det mærker både private og i særdeleshed brandvæsenet, der i den seneste tid er kaldt til flere brande i Skive-området.

Det får indsatsleder Jan Christensen fra Nordvestjyllands Brandvæsen til at advare mod ilden.

- Marts og april er meget tørre, fordi græsset ikke er blevet ordentlig grønt endnu, siger Jan Christensen.

Når græsset ikke er grønt er der ikke nær så meget fugt i græsset.

Særligt ukrudtsbrændere og aske bør man holde ekstra øje med.

- Det kan hurtigt tage fat, hvis man ikke har gjort det vådt, inden man smider det ud, siger indsatslederen.

Det oplevede beboere ved et sommerhus på Ternevej i Vendal onsdag formiddag.

Der var gået ild i noget kvas uden for sommerhuset kort efter 10.

- Beboerne havde tømt noget aske fra en pejs, hvor nogle små gløder fik fat i tørt græs, siger Jan Christensen.

De fik dog selv bekæmpet ilden med noget vand.

- Så det nåede kun at sprede sig til et området på to til tre kvadratmeter. Vi skulle kun sørge for lidt efterslukning, siger Jan Christensen.

Også tirsdag blev brandfolk kaldt ud til flere adresser i området.

Ved eftermiddagstid var der gået ild i noget savsmuld hos en virksomhed i Roslev og om aftenen var der ild i et fyrrum på en landejendom ved Vinderup.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland