Gå til hovedindhold
Sport

Ingen tilskuere til lokale sportshold

06-03-2020 KL. 13:24
Empty

Der bliver ikke åbnet for tilskuere, når Skive IK søndag spiller mod Fremad Amager. Arkivfoto: Benjamin Christensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive IK’s hjemmekamp på søndag mod Fremad Amager bliver uden tilskuere på lægterne.

Divisionsforeningen har besluttet, at alle kampe i Superligaen og 1. division i denne spillerunde skal foregå uden tilskuere.

Beslutningen er truffet på grund af risiko for spredning af COVID-19 - coronavirus.

Statsminister Mette Frederiksen anbefalede tidligere fredag på vegne af de danske myndigheder, at alle arrangementer med flere end 1000 tilskuere aflyses eller udskydes. I første omgang i hele marts.

Og selv om der ikke var ventet 1000 tilskuere til SIK’s kamp på Hancock Arena, følger Skive IK Divisionsforeningens henstilling. Det betyder, at ingen tilskuere kommer ind, og der vil ikke være VIP-spisning. Kun de to hold med tilknyttet stab, tv og akkrediterede medier vil have adgang.

Hvis Divisionsforeningen vælger at spille uden tilskuere resten af måneden, betyder det, at lokalopgøret i Viborg fredag den 13. bliver for tomme tribuner. Det samme gælder hjemmekampen mod Vendsyssel den 20. marts.

Også Skive fH må undvære opbakning den kommende tid. Divisionsforeningen Håndbold udsendte fredag eftermiddag en meddelsle, hvori man slog fast, at alle kampe i Ligaen og 1. division resten af marts skal spilles uden tilskuere.

For Skive fH’s vedkommende vil det sige udekampen søndag i Otterup, udekampen i FIF fredag den 13., hjemmekampen mod Sydhavsøerne den 20., og udekampen i Skovbakken den 28.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland