Gå til hovedindhold
Lokalt

Investorer står klar: Måske flere boliger ved Skive Havn

05-04-2018 KL. 16:44
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive Kommune skal nu i gang med at afdække mulighederne for udvikling af Skive Havn.

Planloven er blevet ændret, så det er blevet nemmere at få tilladelse til at opføre boliger på en havn. Udlejerne Leif Jensen og Mogens Halborg Jensen har i adskillige år ventet på at komme i gang med at bygge hus med lejligheder på havnen. I november sidste år afleverede de et konkret projekt med 47 lejligheder fordelt på byggeri i op til syv etager.

Siden har Skive Kommune fået forespørgsel fra folk, der gerne vil flytte i husbåd på havnen. Samtidig er der et hensyn til virksomheder på Skive Havn - hvoraf en har søgt om tilladelse til at opføre endnu en lagerbygning.

Virksomheder kan larme og støve, når de losser gods, og kommer boliger for tæt på, kan ejerne blive ramt af restriktioner, der går ud over deres mulighed for at drive virksomhed. Samtidig åbner justeringen af Planloven for, at man kan bygge boliger tæt på støjende havne-virksomheder, uden det kommer til at give restriktioner for virksomhederne. Investorer må altså i givet fald selv taget ansvaret, hvis folk ikke vil bo i deres boliger på en havn på grund af støjniveauet.

Skive Byråd frigiver snart 200.000 kroner til at få afdækket mulighederne for byggeri af boliger på havnen.

- Skives erhvervshavn er meget vigtig at fastholde, så alt erhverv på og ved havnen fortsat trygt kan være der uden begrænsninger af nogen art, siger Jens Peder Hedevang (V), formand for Udvalget for Teknik og Miljø.

Han er også formand for foreningen Vestlige Limfjordshavne, der arbejder på at få sejlrende-dybden i Limfjorden øget fra fire til fem meter for at fremme mulighederne for virksomheder i Limfjordshavne - dét er en statslig opgave.

I den forbindelse har Vestlige Limfjordshavne og tre virksomheder - Moland i Skive, Mollerup Mølle (Skive og Nykøbing Mors blandt andet) og Dankalk i Løgstør - fået foretræde for Folketingets miljøudvalg den 25. april.

- Samtidig har vi har søgt om tid til et møde med ministeren på området, Esben Lunde Larsen, oplyser Jens Peder Hedevang.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland