Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Italien har 662 coronadødsfald på et døgn

26-03-2020 KL. 18:45
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Italien har på et døgn registreret 662 nye dødsfald blandt coronasmittede.

Det er et lille fald i forhold til onsdag, hvor der var 683 coronadødsfald på et døgn.

Det viser de seneste tal fra italienske myndigheder torsdag.

Dermed er i alt 8165 mennesker døde i Italien som følge af coronaudbruddet.

Der kan imidlertid være en fejl i torsdagens tal, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De italienske beredskabsmyndigheder melder om nul døde i Piedmont, som er den tredjeværst ramte region i Italien.

De lokale myndigheder i Piedmont har imidlertid sagt, at 50 coronapatienter er døde i det forgange døgn.

I alt har Italien konstateret 80.539 smittetilfælde. I det seneste døgn er der kommet 6153 nye smittede til.

Det er flere end det foregående døgn, hvor Italien meldte om 5210 nye smittede.

Af de mange, der har været smittet i Italien, er 10.361 meldt helt raske igen. Det er 999 flere raskmeldte end døgnet inden.

Antallet af coronarelaterede dødsfald i Italien har svinget en del i den forgangne uge.

Mandag var der håb om, at tallet ville falde, da myndighederne meldte om 602 dødsfald i forhold til 650 søndag og 793 lørdag.

Men tirsdag steg det igen, da der blev meldt om 743 døde.

I Lombardiet, som er Italiens hårdest ramte region, er der sket en stigning i antallet af døde i det seneste døgn. Tallet er steget med 387 og er nu på i alt 4861.

/ritzau/Reuters

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland