Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Jan Pytlick skal opereres i ryggen

27-05-2019 KL. 13:05
Pytlick førte fredag Odense til DM-bronzemedaljer med en samlet sejr over København Håndbold.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Odense Håndbold må de kommende seks uger undvære deres cheftræner.

Jan Pytlick skal nemlig opereres i ryggen mandag, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Derefter skal den tidligere kvindelandsholdstræner igennem et genoptræningsforløb, men han regner med at være hurtig tilbage igen.

- Hvis alt går vel, regner jeg selvfølgelig med at være tilbage, når vi skyder den nye sæson i gang, siger han i meddelelsen.

Ifølge klubben er Pytlick tilbage ved sæsonstart 16. juli.

Pytlick førte fredag Odense til DM-bronzemedaljer med en samlet sejr over København Håndbold.

Medaljerne blev et plaster på såret, efter at holdet vandt grundspillet, men ikke lykkedes med at spille sig i finalen.

I semifinalen tabte holdet samlet til Herning-Ikast, der endte med at få sølvmedaljer efter Team Esbjerg, der tog guldet.

Pytlick stod i spidsen for kvindelandsholdet fra 1998 til 2005 og igen fra 2007 til 2014.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland