Gå til hovedindhold
Lokalt

Jebjerg er blevet endnu sjovere at bo i

01-12-2019 KL. 15:54
Empty

Her ses børn søndag i en enkelt af de mange redskaber, den nye aktivitetsplads i Jebjerg har. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Jebjerg er blevet en endnu sjovere by at bo i

Søndag eftermiddag blev Jebjergs nye aktivitetsplads ved Jebjerg Skole indviet, og det deltog masser af Jebjerg-borgere i alle aldre i.

Aktivitetspladsen giver masser af muligheder for både børn, unge og voksne. Pladsen har kostet 3,5 millioner kroner. Sparekassen Midt Vest Fonden har givet to millioner, Skive Byråd én, og skole, borgere, forretninger og foreninger har bidraget med en halv million kroner.

- Sådan en plads kan man kun skabe, hvis man har nogle ildsjæle og nogle penge. Mange i Jebjerg har hjulpet, sagde Jan Dyhrberg Andersen, leder af Eventcenter Jebjerg, medlem af Skive Byråd og formand for bestyrelsen for Sparekassen Midt Vest Fonden i sin indvielsestale.

Leder af Jebjerg Skole Susanne Gravgaard takkede i sin tale Jan Dyhrberg Andersen.

- Han kom ind og sagde, at vores legeplads så skrækkelig ud. 14 dage senere kom han tilbage og fortalte, at kunne vi få Skive Byråd til at give en million kroner til aktivitetspladesen og selv skaffe en halv million kroner, så var fonden klar til at give to millioner kroner, fortalte Susanne Gravgaard, der også takkede de mange i Jebjerg, som har hjulpet med at realisere aktivitetspladsen.

Børn og unge i Jebjerg har været med til at bestemme, hvilke aktiviteter og redskaber pladsen skal have.

Den nye aktivitetsplads skal medvirke til at gøre Jebjerg til en endnu bedre by at bosætte sig.

- Vi skal i fællesskab gå ud i verden og fortælle, hvor god en by vi har, sagde Jan Dyhrberg Andersen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland