Gå til hovedindhold
Lokalt

»Jeg har lovet, at jeg kommer hjem i den bedste udgave af det, der er tilbage af mig«

21-10-2019 KL. 20:18
Empty

Lille Lucas var kun to måneder, da Christian Gyldenøhrs ulykke skete. Sammen med seksårige Nine og hustruen Anne Cathrine er Lucas med til at holde Christians mod oppe. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

- Jeg kunne ikke mere, og jeg sagde til mig selv, at nu tæller jeg til 10, og hvis der ikke er kommet nogle, så slipper jeg.

En lørdag sidst i august svævede nu 34-årige Christian Gyldenøhr fra Skive i bogstaveligste forstand mellem liv og død på en stejl skrænt i Norge.

I forbindelse med en cykeltur ramte Christian Gyldenøhr et hul i vejen på en nedkørsel, da han skulle svinge til venstre.

Til højre for ham var der et autoværn, men det undgik han.

- Jeg nåede at tænke, at det nok ikke var godt at ramme autoværnet med den fart. Så jeg styrede udenom og faldt i stedet fem-syv meter ned, efter jeg havde slået en salto med cyklen, fortæller Christian Gyldenøhr.

Normalt plejer Christian Gyldenøhr at cykle med andre fra cykelklubben, men denne lørdag var der ikke andre, der kunne på det tidspunkt, og derfor var han helt alene, da han pludselig lå stærkt forslået på den stejle skråning.

- Da jeg lige landede, tænkte jeg, at det var da godt, der ikke skete noget. Men da jeg så ville rejse mig, skete der bare ingenting. Mine ben reagerede ikke, og få sekunder efter kom smerten som et tog, der buldrede hen over mig. Allerede der var jeg ikke i tvivl om, at ryggen var brækket, siger Christian Gyldenøhr.

Christian Gyldenøhr gjorde alt for ikke at falde længere ned. Han holdt fast i noget græs, og han pressede ansigtet helt ind mod bakkeskråningen.

Heldigvis var hans telefon ikke ødelagt af styrtet, men den lå i en lomme på den side, Christian Gyldenøhr lå på.

Han lå og baksede med at få fat i telefonen i næsten en time, mens han havde kraftige smerter.

- Minutterne føltes som timer, og jeg havde det sådan, at jeg troede, at hele min højre side var åben, og at blodet fossede ud, husker Christian Gyldenøhr.

Men han fik til sidst fat i sin telefon, og han nåede lige at ringe op til sin norske forlovede, da han fuldstændig mistede pusten.

- Det eneste, jeg kunne sige, var, at jeg havde brækket ryggen, og jeg havde brug for hjælp. Min forlovede, Anne Cathrine, spurgte ind til nogle ting, men jeg kunne ikke sige mere, da min lunge var punkteret. Og så lagde jeg på, fortæller Christian Gyldenøhr.

Da Christian Gyldenøhr havde lagt på, gik han på Google Maps på telefonen og tog et billede af sin lokation, som han sendte til Anne Cathrine.

Og fra han havde lagt på, til der kom hjælp, gik der 50 minutter.

- Jeg gik i overlevelsestilstand, og jeg blev ved med at sige til mig selv, at jeg ikke måtte lukke øjnene. Jeg vidste, at gjorde jeg det, kunne det være slut, siger Christian Gyldenøhr.

To måneder forinden styrtet var Christian Gyldenøhr blevet far til lille Lucas, og Christian Gyldenøhr er også »far« til seksårige Nine, som Anne Cathrine har fra et tidligere forhold.

Og netop familien gjorde, at Christian Gyldenøhr kæmpede videre, selv om han flere gange var ved at opgive.

- Jeg fik nogle kræfter, jeg ikke troede, jeg havde. Jeg sagde til mig selv, at nu tæller jeg til 10, og hvis der ikke er kommet nogle, så slipper jeg. Og jeg talte til 10 nogle gange, og pludselig kunne jeg høre, at en bil stoppede oppe på vejen, fortæller Christian Gyldenøhr.

Der var ambulancen, der var nået frem. Og redningsfolkene arbejdede på ham i to timer på skrænten.

Derefter blev han fløjet med helikopteren til Kristiansand, men ret hurtigt stod det klart, at han skulle videre til Ullevål Sygehus i Oslo.

Her blev det konstateret, at Christian Gyldenøhr havde brækket ryggen, brækket flere ribben og punkteret venstre lunge, mens venstre nyre var trykket flad.

- Den første uge var jeg så smertedækket, at jeg næsten ikke var ved bevidsthed. Men jeg var hele tiden klar over, hvor galt det var, siger Christian Gyldenøhr.

Christian Gyldenøhr er nu lam fra livet og ned, men han har berøringsfølelse i benene, og det giver smerter, hver gang der bliver sendt signaler til nervebanerne.

- Det føles som om, at mine ben brænder, lyder det.

Christian Gyldenøhr er nu indlagt på Sunnaas, der er et af de førende rehabiliteringscentre i Norge.

Her får Christian Gyldenøhr høje doser af nervemedicin, og derfor er han under stor opsyn af lægerne.

En del af træningen består i at vænne sig til en ny form for balance.

Efter planen er det officielle mål, at Christian Gyldenøhr kan blive udskrevet og komme hjem til Kristiansand igen til januar.

Men som den sportsmand han er og altid har været, har han selv et andet mål.

- Jeg har fået lov til at få en slags »orlov« til jul og nytår, hvor jeg må komme hjem til familien. Men jeg håber, at jeg er så stærk og så uafhængig af medicin, at når jeg tager hjem til jul, så bliver jeg der, siger Christian Gyldenøhr.

Udsigterne til at kunne gå igen ser lige nu ikke gode ud. Men det er samtidig for tidligt at drage en endelig konklusion. Først efter to år er der et helt billede af, hvordan fremtiden bliver.

Men Christian Gyldenøhr har truffet et valg om, at han ikke vil håbe på noget, der måske ikke kommer til at ske.

Så derfor er han i fuld gang med at indstille sig på, at han aldrig kommer til at gå igen.

- Det er en hård pille at sluge, når jeg altid har været så aktiv, som jeg har været. Jeg bliver da også ked af det, når jeg tænker på de ting, jeg ikke længere kan. Og at jeg ikke kommer til at løbe med mine børn på stranden og spille fodbold. Men så må min aktivitet med mine børn være på en anden måde, siger Christian Gyldenøhr.

Men selv om Christian Gyldenøhr måske ikke kommer til at gå igen, vil han stadig tilbage på cyklen.

Han har allerede testet nogle cykler, hvor han skal bruge armene.

Og den iver, efter at komme tilbage til sin familie i en god udgave og komme tilbage på cyklen, giver et godt billede af den holdning, Christian Gyldenøhr har valgt at have for sit fremtidige liv.

- I min situation er der groft sagt to muligheder. Enten kan jeg give op og sige, at jeg ikke længere orker livet, eller også kan jeg give den gas med alt det, jeg kan. Jeg har lovet familien, at jeg kommer hjem i den bedste udgave af det, der er tilbage af mig, siger Christian Gyldenøhr.

Der er startet en indsamling for at hjælpe familien: 

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland