Gå til hovedindhold
Ritzau Politik

Jeppe Kofod coronafri efter EU-møde - to kolleger er smittet

18-10-2020 KL. 14:35
Jeppe Kofod (S) deltog mandag ved et møde i EU. (Arkivfoto)
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), er for anden gang inden for en lille uge blevet testet negativ for coronavirus.

Det oplyser Udenrigsministeriet søndag.

Jeppe Kofod er blevet testet to gange for coronavirus efter mandag at have deltaget ved et møde i Luxembourg med de øvrige EU-landes udenrigsministre.

Fredag meldte den belgiske udenrigsminister, Sophie Wilmès, at hun havde symptomer, der kunne tyde på covid-19.

Lørdag meddelte først den østrigske udenrigsminister, Alexander Schallenberg, at han var blevet testet positiv for coronavirus. Siden kom der også et testsvar, der viste, at belgiske Wilmès var bekræftet smittet.

Ifølge Reuters sagde en talskvinde for det østrigske udenrigsministerium lørdag, at østrigeren Schallenberg muligvis er blevet smittet ved EU-mødet. Det fik blandt andre nyhedsbureauet Reuters til at betegne mødet som "en mulig superspreder-begivenhed".

- Der er mistanke om, at Schallenberg kan være blevet smittet ved udenrigsministermødet i Luxembourg mandag, sagde talskvinden.

Hun oplyste, at Schallenberg lørdag var symptomfri og blev testet som del af en rutine.

Efter mandagens møde blev Jeppe Kofod testet første gang tirsdag. Her fik han et negativt svar.

For en sikkerheds skyld er han blevet testet en ekstra gang lørdag. Også dette svar har altså nu vist sig at være negativt.

Den svenske udenrigsminister, Ann Linde valgte lørdag at isolere sig selv, mens hun venter på testsvar.

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, blev fredag testet negativ. Det samme gælder blandt andre franske Jean-Yves Le Drian og spanske Arancha González Laya.

Grækenlands Nikos Dendias bliver hyppigt testet i forbindelse med sine rejser og "har det fint", har en græsk regeringskilde oplyst.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland