Gå til hovedindhold
Lokalt

Jeppe nyder studentertiden: - Jeg står op om morgenen og er klar til en ny fest

28-06-2020 KL. 16:44
Empty

Jeppe Bruhn Andersen i en sandwich mellem far Jens og mor Anita. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Med studenterhuen i den ene hånd og en fadøl i den anden klager 20-årige Jeppe Bruhn Andersen fra Skive bestemt ikke over tilværelsen i øjeblikket.

For nylig blev han HHX-student fra Skive College, og efterfølgende har han næsten ikke nået at forlade den ene fest, før han stempler ind til den næste.

- Jeg står op om morgenen og er klar til en ny fest. Det er en fed tid, lyder det fra Jeppe Bruhn Andersen.

Søndag var festen rykket ind i hjemmet på Holstebrovej. Der var sat et telt op mellem hus og udhus, så derfor var festen sikret mod regn, hvis det skulle gå så galt.

Omkring 50 venner og familiemedlemmer nød godt af helstegt pattegris, salatbar, kringler og fadøl.

- Jeppe har også fødselsdag i dag, og flere andre fra skolen havde lagt studenterfesten lørdag, så søndag passede perfekt for os, siger Anita Bruhn Andersen, der er mor til Jeppe.

Studenterfesten i eget hjem betyder meget for Jeppe Bruhn Andersen. Han kalder den selv for personlig og en, han vil huske længe.

Men højdepunktet i forbindelse med studentertiden har for ham uden tvivl været studenterkørslen, der blev reddet i sidste øjeblik.

- Det at blive færdig og få huen er det største, jeg har opnået, for jeg er så klar til nye udfordringer. Men det klart fedeste indtil nu har været studenterkørslen, det var bare så fedt at prøve, siger Jeppe Bruhn Andersen.

Næste uge byder også på en lang række af fester, og når engang Jeppe Bruhn Andersen kommer til sig selv igen, kan han begynde at forberede sig på, at han skal flytte til Hamborg om tre uger.

- Jeg har fået et praktikophold i Hamborg, men desværre har jeg lige mistet den bolig, jeg skulle bo i. Så nu skal jeg forsøge at løse det, for jeg skal være i Hamborg i et år, siger Jeppe Bruhn Andersen.

Læs mere i avisen mandag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland