Gå til hovedindhold
Lokalt

Julens gudstjenester bliver måske uden salmesang

17-09-2020 KL. 15:42
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Julen er en af kirkens største højtider, hvor rigtig mange mennesker kommer til gudstjeneste.

Men i år, hvor coronavirus stadig sætter mange begrænsninger for både at samles og synge sammen, giver planlægningen af julens gudstjenester allerede nu mange hovedbrud rundt om hos præster og menighedsrådsmedlemmer.

For det er svært at forestille en juleaftensgudstjeneste uden at synge de elskede julesalmer - og kan man måske flytte julegudstjenesten fra en lille kirke over i forsamlingshuset eller hen i hallen? Eller kunne det være en idé at sprede julegudstjenesterne ud over både den 23., 24. og 25. december?

- Både julegudstjenesterne og gudstjenesten allehelgensdag er store gudstjenester, hvor kirkerne plejer at være fyldt, og det fylder meget hos præsterne og menighedsråd, hvad man kan gøre i år. Skal man leje et telt? Og hvis man laver to meters afstand, må man så få lov at synge? En juleaftensgudstjeneste uden salmesang virker helt utænkeligt. Det er så stor en del af det, siger provst for Salling Provsti, Susan Aaen og nævner kirkerne, hvor hun selv er sognepræst, til eksempel.

- Hvis der skal synges, må vi være syv i henholdsvis Sæby og Vile kirker og 30 i Glyngøre, så der skal findes på noget andet, siger Susan Aaen.

Biskoppen i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, har derfor nu skrevet et nyhedsbrev til både præster og menighedsrådsmedlemmer om håndteringen af julen i coronaens skygge med et mandat til provsterne om at godkende ansøgninger om ændringer i forhold til den normale afvikling af julegudstjenesterne.

Biskoppen understreger også, at der i sognene er stor frihed til at finde den rigtige form for julegudstjeneste lokalt.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland