Gå til hovedindhold
Sport

Kæmpe bet for SIK: Midtbaneprofil skadet og ude hele foråret

18-01-2020 KL. 08:36
Empty

Mikkel Jespersen har ødelagt en menisk og kan ikke regnes ind i billedet hos SIK i foråret. Arkivfoto: Lars Rasborg

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mikkel Jespersen bliver ikke en del af Skive IK’s overlevelseskamp i foråret.

Midtbaneprofilen har fået ødelagt sin menisk ved et træningsuheld forrige uge og blev opereret torsdag.

- Jeg skal ligge i ro i seks uger, og derefter går der tre uger, hvor jeg stille og roligt må øge belastningen, fortæller han.

Meniskskader er normalt ikke alvorlige. De kan oftes klares med en kikkertoperation, hvor et beskadiget stykke klippes af, men i Mikkel Jespersens tilfælde var menisken flækket i midten og skulle sys sammen.

Det betyder, at menisken skal hele op fra bunden. Og den løsning valgte SIK’eren, da en fjernelse af menisken på længere sigt kunne få negative følger for hans førlighed.

- Den gode melding er, at det ikke var korsbåndet. Så havde det været et år, jeg var ude. Nu er det kun foråret, der er væk, siger Mikkel Jespersen.

Menisk-skaden har ikke gjort situationen lettere for sportschef Rasmus Brandhof. Han må i forvejen se bort fra Mathias Pedersen og Mathias Bersang på grund af hjernerystelser, så reelt er der kun Mikkel Vendelbo, Frederik Mortensen og Mathias Bonde til den centrale midtbane.

- Vi kigger. For med så mange ude, skal der ikke mange karantæner til, før vi kommer i problemer, siger Brandhof.

En mulig løsning har præsenteret sig lidt ud af det blå. SIK fik i slutningen af ugen besøg af Nicolai Dohn, som i efteråret startede på banen for Nykøbing FC, da SIK og NFC spillede 3-3 på Spar Nord Arena.

Dohn er 21 år, har fortid i AC Horsens og fik i 2017 en enkelt optræden i Superligaen. Han fik ikke forlænget sin aftale med Nykøbing og er derfor ledig på markedet.

- Han er central midtbanespiller, men ikke helt samme type som Mikkel Jespersen. Han er mere en power- og boks til boks-spiller, som arbejder godt med en fin teknik. Han er en bred gut med et stort løbepensum, siger Rasmus Brandhof.

Nicolai Dohn gjorde et godt førstehåndsindtryk i denne uge. Det samme gjorde Jacob Torp, som også er på prøvetræning. Den 22-årige venstre back og kantspiller har senest været hos Aarhus Fremad.

SIK har desuden hentet to andetholdsspillere ind for en periode. Det er Kacper Sciborowski og Anders Sørensen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland