Gå til hovedindhold
Lokalt

Kæmpe fremmøde: Fjernvarme-bestyrelse ville fritages for ansvar, men trak forslag

22-03-2019 KL. 10:55
Empty

Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hvis det går højt, plejer der at komme 20 til generalforsamlinger i Skive Fjernvarme.

Torsdag aften kom der 250.

Faktisk skred tidsplanen fra starten, fordi den ekstraordinære generalforsamling i Kulturcenter Limfjord (KCL) i Skive måtte flyttes til en større sal.

- Vi har aldrig før været så mange, og det var en herlig aften. En sejr for fornuft og moral, vurderer Leif Reinhold Pedersen, der er tidligere bestyrelsesmedlem i Skive Fjernvarme, men som nu betragtes som »Manden bag det store fremmøde«.

Bestyrelsen og direktionen for Skive Fjernvarme ønskede på den ekstraordinære generalforsamling at blive fritaget for ansvar i forbindelse med et kommende byggeri af en fjernvarmecentral på Hostebrovej i Skive. Et projekt, som HMN Gas har gjort indsigelse imod.

Men punktet kom aldrig til afstemning, da bestyrelsen i stedet valgte at udskyde beslutningen om at igangsætte byggeriet.

- Selv om det vil betyde en udsættelse af projektet og dermed en større varmeregning til vores forbrugere i en periode, har vi i bestyrelsen ikke noget ønske om at trumfe en beslutning igennem, som ikke har bred opbakning blandt vore forbrugere, sagde Skive Fjernvarmes formand, Jesper Dybdahl på generalforsamlingen.

Men selv om bestyrelsen for Skive Fjernvarme på den ekstraordinære generalforsamling trak punktet, gav ønsket om ansvarsfraskrivelse anledning til en længere debat.

Direktøren for Skive Fjernvarme, Tage Meltofte, holdt et længere indlæg, hvori han slog fast, at risikoen for at blive stillet til ansvar var minimal.

- Men så spurgte vi naturligvis fra salen, hvorfor de bestyrelsen så overhovedet havde ønsket det - hvis risikoen var så lille, fortæller Leif Reinhold Pedersen.

Han modtog adskillige skulderklap og mange anerkendende ord for at have stillet kritiske spørgsmål - og opfordret til det fremmøde, der altså blev talstærkt.

- Der var mange, der bakkede op, og det var jeg rigtig glad for. Når man stiller sig på øretævernes holdeplads betyder meget at få at vide, at man ikke er alene, betoner Leif Reinhold Pedersen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland