Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Kæreste får 12 år og udvisning for drab på kvinde på Møn

22-08-2019 KL. 17:10
Retten i Nykøbing idømmer Bartlomiej Sykulski 12 års fængsel for drabet på sin kæreste i november 2017. (Arkivfoto).
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 29-årig polsk håndværker er torsdag i Retten i Nykøbing blevet kendt skyldig i at have dræbt sin 34-årige kæreste Bettina Olsen i november 2017.

Retten har idømt Bartlomiej Sykulski fængsel i 12 år. Han er samtidig blevet udvist af Danmark for bestandig.

Det skriver Ekstra Bladet og det regionale medie sn.dk.

- Vi kender tiltalte skyldig i drab og i usømmelig omgang med lig, og jeg kan fortælle, at der er fuld enighed om kendelsen, siger dommer Ole Stryhn, da han efter to en halv times votering afsiger kendelse om skyld.

De seks nævninger og tre juridiske dommere afviser altså den 29-åriges forklaring om, at han ikke dræbte den 34-årige sosu-assistent fra Møn.

Ifølge sn.dk er dommen baseret på en række vidneforklaringer, som blandt andet har dokumenteret, at parret, som var kærester, da drabet skete, havde et turbulent forhold, hvor de ofte kom op at skændes.

Vidnerne har også forklaret, at den 29-årige ofte truede med at slå Bettina Olsen ihjel.

Det er derfor rettens vurdering, at han gjorde alvor af denne trussel, da hun døde på et tidspunkt mellem den 12. og 13. november 2017.

I over en uge søgte politiet efter den savnede Bettina Kjær Arnsfeldt Olsen, inden hun blev fundet dræbt på sin adresse 24. november 2017.

Dødsårsagen var kvælning og følger af stump vold mod hovedet, fremgår det af anklageskriftet.

Ifølge den 29-åriges egen forklaring døde Bettina Olsen i nattens løb. Hun var kold, da han vågnede om morgenen. Han forsøgte at genoplive hende, men uden held.

Han tilkaldte ikke hjælp, men gemte i stedet liget i en madras under et bordtennisbord af frygt for at blive mistænkt.

Allerede inden liget af den 34-årige kvinde blev fundet, anholdt politiet Bartlomiej Sykulski og sigtede ham for drab.

På Bettina Olsens lig blev der fundet 97 skader fordelt på ansigt og krop. Især halsen var præget at adskillige mærker.

Den 29-årige har i retten forklaret, at skaderne ikke stammede fra vold eller lignende, men fra en bilulykke.

Inden ulykken havde han bundet Bettina Olsen fast i bilen, fordi han ville forhindre hende i at stikke af. Det havde hun nemlig gjort før, forklarede han.

Den 29-årige nægtede at have bundet snoren om Bettina Olsens hals i bilen, men forklarede, at snoren kun blev bundet om kroppen.

Bettina Olsen blev sidst set i live 12. november 2017.

Hun blev meldt savnet 16. november, og otte dage senere fandt politiet den 34-årige kvindes lig i hendes hjem.

Bartlomiej Sykulski ankede på stedet dommen til Østre Landsret.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland