Gå til hovedindhold
Ritzau Politik

Kampen om de røde københavnere står lige mellem EL og S

30-05-2019 KL. 13:25
Folketingskandidat Rosa Lund stiller op for Enhedslisten i Københavns Storkreds, hvor partiet i målinger står til at blive lige så stort som Socialdemokratiet.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Enhedslisten haler gevaldigt ind på Socialdemokratiet i København, hvor de to partier står til at blive lige store ved folketingsvalget.

I en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau står Enhedslisten til at få 20,3 procent af stemmerne i Københavns Storkreds, mens Socialdemokratiet står til 20,1 procent.

Ved valget i 2015 blev Socialdemokratiet størst med 22,3 procent af stemmerne og står altså til en tilbagegang, mens Enhedslisten, hvis valgresultat lå på 16,4 procent i 2015, ser ud til at klare sig markant bedre.

Partiet står ellers over for en udskiftning af de helt store i netop hovedstaden.

Hverken Johanne Schmidt-Nielsen, Finn Sørensen eller Pelle Dragsted genopstiller. Alene Johanne Schmidt-Nielsen fik 40.425 personlige stemmer i 2015.

Partiets nuværende politiske ordfører, Pernille Skipper, er rykket fra Fyns Storkreds til Nørrebro i København.

Nummer to på partiets liste, Rosa Lund, der ikke opnåede valg i 2015, men som i valgperioden har været barselsvikar for Johanne Schmidt-Nielsen, er ikke overraskende glad for målingen.

- Det er en rigtig dejligt måling, og jeg oplever, når jeg er ude til paneldebatter og med foldere, at københavnere er rigtig glade for Enhedslistens politik, og at de savner et opgør med uligheden, siger hun.

Ved valget i 2015 var Socialdemokratiets tidligere formand Helle Thorning-Schmidt opstillet i Københavns Storkreds.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil, som har overtaget den forhenværende statsministers kreds på Østerbro, kan partiets tilbagegang skyldes netop det.

- Man kan ikke fylde en statsministers sko ud, og jeg vil bare have sådan en stilfærdig glæde over, at der er så massivt rødt flertal i København, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Jeg ville synes, det var langt værre, hvis Venstre lå og kæmpede med os om at blive største parti i København. Det er jo heldigvis folk, vi skal samarbejde med.

Socialdemokratiets nuværende formand, Mette Frederiksen, stiller op i Nordjyllands Storkreds.

På landsplan står Enhedslisten til at få 8,4 procent at stemmerne i torsdagens måling fra Voxmeter, mens Socialdemokratiet står til 27,1.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland