Avisen Mener

Kampen om en stol der manglede

En stol - eller rettere sagt en manglende stol - kan blive symbol på manglende ligestilling i Europa. Og i Tyrkiet.

Sådan er det gået med forløbet af det møde, som EU-kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, sammen med formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, havde med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan for et par uger siden. Ved mødets start var der opsat to stole, som Erdogan og Charles Michel så satte sig på. Ursula Von der Leyen rømmede sig, men der kom ingen stol til hende, og de to herrer blev siddende - hvorefter hun satte sig i en sofa i lokalet...

Udadtil har EU-kommissionens formand holdt lav profil om forløbet - indtil i går, hvor hun talte til EU-parlamentet:

- Jeg følte mig såret og alene som kvinde og som europæer. For det her handler ikke om stolearrangementer eller protokoller, Det her stikker dybt ind i kernen af, hvem vi er. Det handler om de værdier, vores union står for. Og det viser, hvor langt vi har igen, før kvinder behandles som ligemænd. Altid og overalt, fastslog Ursula Von der Leyen.

Den manglende stol - og hele forløbet - vidner selvfølgelig om, at hun har ret. Tyrkiet er ikke ligefrem kendt for ligestilling og frihedsrettigheder, men i embedsmænds planlægning af mødet skulle EU-staben selvfølgelig have sikret, at der var tre stole til de tre fremtrædende politikere. Og så havde den tyrkiske stab vel fulgt det ønske?

Når der så manglede en stol, burde formanden for Det Europæiske Råd Charles Michel, enten have bedt om en ekstra stol - det var der vel i lokalet - eller også skulle han selvfølgelig have overladt den ene stol til Ursula Von der Leyen, så hun ikke blev bragt i den uværdige situation at være lukket ude af selskabet.

Han siger selv, at han har været påvirket af forløbet, men når han ikke tilbød Von der Leyen stolen var årsagen, at han ikke ville »skabe en scene men fokusere på substansen af de politiske diskussioner«.

Det er jo helt skævt og tosset tænkt. Ved at forhindre Von der Leyen i at få en stol, blev der jo netop skabt en scene - og vel at mærke en scene om, at EU trods alle pæne ord og traktater om ligestilling, ikke slår i bordet, når selv toppen af EU møder det modsatte af ligestilling.

Det var i øvrigt tidligere minister og folketingsmedlem, Lone Dybkjær (R), der var med til at sikre, at ligestilling blev et kernepunkt for de europæiske værdier i EU - så er det bare ærgerligt, når der med det aktuelle eksempel blæses på værdierne.

Det ville også have været pynteligt, hvis den tyrkiske præsident havde opfattet situationen og fået hentet en tredje stol, men med hans syn på ligestilling og kvinders retttigheder, ville det have overrasket med en sådan positiv handlkraft...

Det er let at være bagklog, men hvor ville det også have været befriende, hvis Ursula Von der Leyen havde haft mod og situations-fornemmelse til at stille sig ved Erdogan og Charles Michel og udtrykkeligt bedt om en stol, så hun på lige fod kunne deltage i mødet. Det kunne have fremprovokeret en løsning - og ellers udstillet den manglende ligestilling. I stedet blev Von der Leyen bragt i en situation, hvor hun placeret i en sofa på afstand med rette må have følt sig såret over forløbet.

Havde det dog bare været en Marianne Jelved type, der var blevet behandlet sådan. Så ville hun ikke bare have krævet en stol på stedet - men have svinget håndtasken, hvis ikke stolen hurtigt blev fremskaffet...

O.D.