Gå til hovedindhold
Erhverv

Kampen om konfirmanderne er slut: Kun én messe er tilbage

17-01-2019 KL. 16:59
Empty

Kun én konfirmandmesse er tilbage, efter der i tre år har været to messer lige ved siden af hinanden i Nr. Søby. Og den ene, der er tilbage, er flyttet til Skive. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Tre år med to konfirmandmesser side og side i Nr. Søby var alligevel for meget.

I år er der i hvert fald lavet om på tingene, efter der sidste år var fokus på konkurrencen mellem de to messer, der samme weekend henvendte sig til konfirmanderne og deres familier med få meters afstand.

Skive Konfirmandmesse, der tidligere blev afviklet i Søby-Højslev Arena og nu hedder Skiveegnens Konfirmandmesse, er rykket til KCL, mens den mindre konfirmandmesse i Nr. Søby Forsamlingshus ikke bliver til noget.

Arrangørerne bag Skiveegnens Konfirmandmesse har valgt at rykke den til Skive i håbet om, at messen kan få et generelt løft.

- Vi er vant til at lave messer, så vi giver den lige lidt ekstra. Ellers går konfirmandmessen videre i samme ånd som tidligere, men vi har hævet antallet af udstillere, og der bliver gjort mere ud af modeshowet med lys og lamper. Så der bliver lidt mere pomp og pragt over det, siger Anders Heegaard fra KCL.

Den mindre konfirmandmesse i Nr. Søby, der har været afviklet siden 1993, bliver for første gang i mange år ikke til noget.

Det er mangel på opbakning, der gør udslaget i negativ forstand.

- Vi holder ikke konfirmandmessen i år, fordi vi ikke har kunnet samle folk nok til at stå for det. Det er ærgerligt, men det er sådan, det er, siger Joan Villumsen fra Joans Blomsteri, der har været med til at arrangere det flere gange.

Skiveegnens Konfirmandmesse løber af stablen i sin nye udgave på søndag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

112

30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven 30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland