Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Kasper Hjulmand om svingende efterår: Helt naturligt

16-12-2018 KL. 14:55
Træner Kasper Hjulmand og FC Nordsjælland måtte se sig besejret ude mod Esbjerg søndag i efterårets sidste spillerunde.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

FC Nordsjælland blev søndag kørt over i Esbjerg og tabte 0-3.

Holdet fik derfor ikke sat det ønskede punktum på efterårssæsonen i Superligaen.

Nordsjællænderne må tage til takke med en øjeblikkelig niendeplads, og cheftræner Kasper Hjulmand mener, at det langt hen ad vejen er retvisende.

- Vi konkurrerer på vores måde at gøre tingene på med et vanvittigt ungt hold, og vi er placeret i et felt med mange klubber, som er større end os og bruger flere penge. Objektivt set er det naturligt, at vi ligger, hvor vi gør.

- Det er gået meget op og ned i efteråret. Vi har både set en masse gode minutter fra spillerne, og en masse der ikke var godt nok, siger han.

Kasper Hjulmand erkender, at det unge hold har været meget svingende, hvor det eksempelvis blot er blevet til en sejr på udebane, men han siger samtidig, at det ikke er planen at tilføre truppen erfaring i det kommende transfervindue.

- Vi kan ikke gå ud og hente en fantastisk erfaren spiller, der har spillet en masse kampe. De penge har vi ikke, så det kommer ikke til at ske, siger Kasper Hjulmand.

I stedet mener han, at holdet med tiden bliver bedre.

- Den substans, vi har manglet, kommer gennem at spille kampene. Vores afstande og struktur i holdet kommer med minutterne, for vi har et stort potentiale i vores trup, siger Kasper Hjulmand.

Han har kontraktudløb til sommer, og der er endnu ingen afklaring på, om han forlænger med FC Nordsjælland, fortæller han.

- Jeg er træner i det nye år, og så må tiden vise, hvad der sker, siger han.

FC Nordsjælland har hentet 24 point i sæsonens første 20 kampe.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland