Sport

Katastrofe-kvajer: Skive blev aprilsnarret i Aarhus

Skive fH’s drøm om en direkte oprykning til Ligaen led formentlig et afgørende knæk i Skæringhallen i den nordlige del af Aarhus torsdag eftermiddag.

På tærsklen til et afgørende brag mod Nordsjælland på hjemmebane næste fredag tabte skibonitterne nemlig 27-30 - gæsterne blev aprilsnarret på det groveste af Ryan Zinglersens tropper og fandt aldrig et niveau, der kunne retfærdiggøre en sejr.

Alt for mange tekniske fejl, alt for mange dårlige afslutninger -. alt for meget af det, som så længe har været godt var, hvad der lev budt på fra SfH’ernes side.

Fra 15-15 ved pausen kom Skive foran 19-18, men var aldrig siden i front. Forsvaret var for åbent, men helt skidt stod det til offensivt med talrige angrebsfejl, et tæt på elendigt stregspil og bagspillere uden pondus, skudkraft eller gennembrudsstyrke.

Det var trist, uforståeligt og ualmindelig dumt.

Og værst af alt: Det her er ingen aprilsnar.

Skive kvajede sig og smed formentlig den direkte oprykning torsdag eftermiddag. Arkivforo: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix