Gå til hovedindhold
Kultur

KCL-direktør ærgerlig over Hausgaards fravalg: »Vi kan ikke tvinge folk til at spille i Skive«

27-10-2019 KL. 14:25
Empty

Niels Hausgaard har ikke spillet i Skive siden 2008. Arkivfoto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Musikeren Niels Hausgaard, der efterhånden er blevet 75 år, foretrækker tilsyneladende fortsat at give koncerter alle andre steder i det midt- og vestjyske end i Skive.

Fredag kom det frem, at han skal optræde for 700 i Spøttrup Kulturhal i foråret.

I såvel Kulturcenter Limfjord (KCL) i Skive som i Skive Theater ville direktør Knud Bjerre ellers meget gerne have budt ham velkommen.

- Vi vil rigtig gerne have ham, men af en eller anden grund vil han ikke spille her. Engang var han altid i Skive, men så blev han magelig. I stedet for at spille en aften i Viborg, Herning, Holstebro og Skive, spillede han i mange år i stedet to aftener i Viborg og to i Holstebro og så sprang han Herning og Skive over. Nu er Herning med igen, men desværre ikke Skive, fortæller Knud Bjerre.

I KCL kunne Niels Hausgaard spille for det dobbelte antal gæster i forhold til, hvor mange, der er heldige at få en billet til Spøttrup Kulturhal.

- Det er ikke, fordi han ikke kan være her. Han kommer uden det store sceneshow, har ikke mange teknikere med - og han skal kun bruge sin guitar. Jeg er også rigtig træt af det, men Hausgaard er tilsyneladende ikke styret af billetsalg og antal. Vi kan ikke tvinge folk til at spille i Skive, siger Knud Bjerre.

Niels Hausgaards manager, Frank Panduro fra Panduro Management, glæder sig over, at der er »en kæmpe efterspørgsel« på Niels Hausgaard fra hele landet.

- Vi kunne lave mange flere job til Niels end de fire måneder, han ønsker at være på turné. Efter så mange år på turné, er det også rart at prøve nye steder, oplyser Frank Panduro.

Han tilføjer:

- Og så gør vi jo også dem i Spøttrup glade.

Men med kun 700 billetter til salg, er der næppe tvivl om, at mange også kommer til at gå forgæves, og det antal forholder Frank Panduro sig ikke til.

Niels Hausgaard har ikke spillet i KCL siden 2008, hvor han sammen med musikeren Christian Alvad og sangerinden Signe Svendsen med lethed fyldte koncertsalen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland