Gå til hovedindhold
Lokalt

Kedelig rekord: 453 nye smittetilfælde i Danmark det seneste døgn er rekord

17-09-2020 KL. 14:20

Arkivfoto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

De seneste to døgn er yderligere 822 testet positive for coronavirus i Danmark, Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Tallene blev ikke opdateret onsdag af tekniske årsager.

Det seneste døgn er 453 testet positive. For det foregående døgn er tallet 369.

Der er ingen nye tilfælde i Skive Kommune, men tre i Viborg og en enkelt i Holstebro Kommune. Mors har også for første gang i mange uger fået konstateret et tilfælde.

De 453 nye smittede er det højeste antal nye smittede, der er registreret på et døgn i Danmark, siden coronavirus brød ud i Danmark.

Den hidtidige smitterekord blev sat 8. april, hvor der blev konstateret 408 nye smittetilfælde.

Med til den nye smitterekord hører, at der i dag bliver testet langt flere for coronavirus, end der gjorde i foråret. Derfor er der givetvis også konstateret flere nye smittede.

Antallet af indlagte torsdag er 60. Det er en stigning på fem siden opgørelsen tirsdag. Af de indlagte er fire på intensiv, hvoraf en af dem er i respirator.

Siden tirsdagens opgørelse er yderligere to døde med coronavirus. Dermed er i alt 635 bekræftet døde med coronavirus i Danmark.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland