Gå til hovedindhold
Lokalt

Kendte erhvervsfolk i strid: "Jeg har blot afhentet min elefant"

25-05-2020 KL. 12:40
Empty

Det er denne elefant, som Timothy Jacob Jensen har hentet hjem til sig selv. På grund af det er han blevet anmeldt for tyveri. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er ikke længere et mysterium, hvad der er sket med den fire meter høje elefant af glasfiber, der i sidste uge blev meldt stjålet fra Vestbjerg Skov ved Hejlskov.

Timothy Jacob Jensen fortæller til Skive Folkeblad, at det er ham, der har fjernet elefanten.

- Jeg har blot afhentet min elefant, da det er min, og den havde brug for en kærlig hånd, da den ikke er blevet vedligeholdt, siger Timothy Jacob Jensen.

Lars Kolind, der er manden bag Kolind A/S, bekræfter, at han har meldt Timothy Jacob Jensen til politiet for tyveri.

- Det er mig, der gennem mit firma Kolind A/S ejer skoven og dermed også elefanten, og tyveriet blev anmeldt til politiet, da jeg fik besked om det i sidste uge, siger Lars Kolind.

Lars Kolind fortæller desuden, at han har en forventning om, at politiet nu tager sig af sagen og får den lukket.

- Timothy har tilstået tyveriet, og jeg går ud fra, at politiet sørger for, at elefanten kan komme tilbage på sin plads i god behold, lyder det fra Lars Kolind.

Timothy Jacob Jensen afviser dog, at han har begået et tyveri.

- Jeg har hverken begået eller tilstået noget tyveri. Men jeg er da glad for, at vi kan give folk lidt at grine ad i de her tider. For jeg synes faktisk, det er lidt komisk, siger Timothy Jacob Jensen, der ikke har tænkt sig at sætte elefanten tilbage i skoven.

- Nej, hvorfor skulle jeg det. Det er min elefant, siger han.

Kolind A/S overtog skoven fra Jacob Jensen Design i januar.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland