Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Kevin Magnussen får baghjul af holdkammerat i første træning

11-10-2019 KL. 05:20
Formel 1-køreren Kevin Magnussen ses her under fredagens første træning på Suzuka-banen i Japan.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den danske racerkører Kevin Magnussen var langsommere end sin holdkammerat hos Haas, Romain Grosjean, ved fredagens første træning til Japans Formel 1-grandprix.

Magnussens hurtigste tid på Suzuka-banen lød på 1 minut og 31,785 sekunder. Det rækker til en placering som nummer 15.

Grosjeans hurtigste omgang var cirka et halvt sekund hurtigere, og franskmanden ender som nummer 11.

De to Mercedes-kørere Valtteri Bottas og Lewis Hamilton satte de hurtigste tider, mens Sebastian Vettel fik tredjebedste tid i sin Ferrari-racer.

Bottas var hurtigst med 1 minut og 28,731 sekunder. Det var bare 0,07 sekunder hurtigere end Hamilton.

Dermed sætter Mercedes-teamet en tyk streg under sin dominans på Suzuka-banen, hvor det har vundet de seneste fem års Formel 1-løb.

De to kørere fra ærkerivalen Ferrari var næsten et sekund langsommere på tredje- og fjerdepladsen.

Senere fredag får kørerne igen mulighed for at teste deres biler ved dagens anden og sidste træning.

På grund af tyfonen Hagibis, der nærmer sig området med voldsomme vindstød og store mængder regn, er lørdagens træning og kvalifikation til søndagens løb aflyst.

Kvalifikationen er rykket til søndag formiddag, mens lørdagens planlagte tredje træning helt bortfalder. Selve løbet ventes fortsat at starte klokken 14.10 lokal tid søndag.

Fredagens anden træning begynder klokken 07.00 dansk tid.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland