Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Kina sender sundhedshold til Hongkong for at udføre coronatest

02-08-2020 KL. 03:45
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Kina har sendt et hold af sundhedsembedsmænd til Hongkong for at udføre omfattende coronavirustest.

Det oplyser Kinas nationale sundhedsmyndigheder lørdag lokal tid.

Siden pandemiens begyndelse har Hongkong registreret omkring 3400 smittetilfælde og 33 coronarelaterede dødsfald, hvilket er markant mindre end andre større byer på verdensplan.

Men det daglige antal nye smittede er tredoblet de seneste 11 dage.

Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, sagde lørdag til den lokale tv-station RTHK, at den tidligere britiske koloni selv har bedt om hjælp fra Kina til at udføre flere test.

Hun sagde også, at myndighederne undersøger, hvorvidt alle borgere kan blive testet.

Nogle lokale borgere i Hongkong frygter, at Kina vil bruge situationen som en undskyldning for at indsamle DNA-prøver fra befolkningen.

Kina har sendt et hold på 60 medarbejdere afsted til Hongkong for at udføre testene.

Seks af dem er fra et specialteam fra den kinesiske millionby Wuhan, hvor det antages, at coronavirusset opstod i slutningen af sidste år.

Det er første gang, at sundhedsembedsmænd fra det kinesiske fastland skal hjælpe Hongkong i kampen mod coronavirusset.

/ritzau/Reuters

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland