Gå til hovedindhold
Erhverv

Klar i turistbranchen: To gamle skolevenner overtog lokal virksomhed

21-07-2020 KL. 11:49
Empty

Kristian Kristensen (til højre) og Johan Kjær er klar til at føre turister ud i verden med Breum Turist og chauffør Michael Christensen. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Kristian Kristensen fra Thise Torp og Johan Kjær fra Mogenstrup købte 1. marts aktiverne i FC Turist i Skive og oprettede deres eget firma, Breum Turist ApS.

Det var meningen, at de med det samme skulle i gang med at køre med turister, men de måtte væbne sig lidt med tålmodighed, inden de for alvor kunne skyde virksomheden i gang og køre med turister til ind- og udland. I disse sommermåneder har det fysisk største aktiv i virksomheden, bussen, travlt med at køre rundt på guidede ture på Fur med den blinde guide.

Men i virkeligheden synes Johan Kjær, at firmaet overtog et endnu større aktiv fra FC Turist.

- Det er Michael Christensen, som er ansigtet ud ad til. Det var et kup af få ham med over, siger Johan Kjær.

Michael Christensen, Breum, er chaufføren, og det andet ansigt ud ad til, Ole Madsen, Balling, er ham, der sørger for, at rejserne klapper med ture, overnatninger, gæster og så videre.

De to gamle skolekammerater, Kristian Kristensen og Johan Kjær, har i forvejen et vognmandsfirma, så det var ikke så fremmed for dem at begive sig over i turistbranchen. Alligevel regner Johan Kjær ikke med, at der skal flere busser ind i selskabet.

Vil leje flere busser

- Det, der er interessant og spændende, er at arrangere rejserne. Hvis vi får brug for flere busser, så er tanken at leje dem ind, siger Johan Kjær.

Breum Turist holder til på Syrenvej 19 i Breum, hvor der også er inviteret til åbent hus på lørdag. Og den adresse er der noget særligt ved. Det var nemlig her, det tidligere Breum Taxa- og Turistfart havde til huse, og til åbent hus-arrangementet vil sønnen herfra, Leif Christensen, komme og vise nogle billeder frem fra den tids turistfirma.

Johan Kjær forventer, at Breum Turist vil have ture rundt i Danmark, Harzen, Helgoland og skiture til Tjekkiet og Norge.

Med i handlen om turistfirmaet er også navnet »Lonni Rejser«, som Breum Turist må bruge i sin markedsføring.

 

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland