Gå til hovedindhold
Erhverv

Klinik i voldsom vækst: Fra tre til 13 behandlere på blot to år

22-09-2019 KL. 21:20
Empty

Lone Kjærsgård begyndte for sig selv for to år siden. Nu er der 13 behandlere i klinikken på Viborgvej i Højslev.
Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er gået stærkt for Højslev Helse & Fodklinik, efter Lone Kjærsgård i oktober 2017 åbnede i lokalerne hos den gamle foderstofforretning på Østerrisvej.

Dengang havde hun selskab af en zoneterapeut og en akupunktør.

Nu to år efter har Lone Kjærsgård i alt 12 andre behandlere i klinikken, og det kommer bag på hende, at det er gået så hurtigt.

- Det var aldrig min tanke, at vi skulle vokse os så store. Men det er tydeligt, at der har været et uopdaget behov for os, siger Lone Kjærsgård, der selv er uddannet lægeeksamineret fodplejer og lægeeksamineret fysiurgisk massør.

Da Lone Kjærsgård åbnede klinikken, var hun ikke på fuld tid. Men i marts 2018 sagde hun sit job hos Skat op, og siden har hun lagt mange timer i projektet.

Der har været og er stadig så travlt, at Lone Kjærsgård ofte rammer de 80 arbejdstimer om ugen.

- Meningen er ikke, at jeg skal blive ved med at arbejde så mange timer. Jeg håber, at et nyt bookingsystem kan være med til at lette noget af arbejdspresset, lyder det fra Lone Kjærsgård.

Med flere og flere behandlere i huset blev de 62 kvadratmeter på Østerrisvej for småt. Så i februar i år flyttede Højslev Helse & Fodklinik ned i den gamle Salling Bank-bygning på Viborgvej.

Her er der 212 kvadratmeter at gøre godt med, og der er otte behandlerrum.

- Det giver os meget bedre rammer for at være dem, vi er, siger Lone Kjærsgård.

Kunderne kommer fra et stort geografisk område. En del er lokale, men der kommer også folk fra Mors, Viborg og Himmerland.

- Vi ligger et godt sted, og vi tiltrækker blandt andet også pendlere, der arbejder på kasernen i Skive, siger Lone Kjærsgård.

Det er den 21. oktober, at klinikken fejrer de første to år.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland