Gå til hovedindhold
Sport

Klub leder efter afløser: Assistent-træner stopper i Skive fH

15-04-2019 KL. 14:33
Empty

Simon Olsen (til venstre) stopper som assistent i Skive fH. Arkivfoto: Robert Wengler

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Før jul kom det frem, at Skive fH-cheftræner Ole Bitsch forlader klubben efter indeværende sæson.

Og nu ligger det også fast, at assistenttræner Simon Olsen snart er fortid. Han rykker videre efter sit kontraktudløb denne sommer.

- Jeg er mega taknemmelig for min tid i Skive fH, og årene har været med til at modne mig som træner og menneske. Der er mange gode folk at sparre med som ung træner i Skive fH, og så var det også her jeg for alvor blev introduceret til at blive seniortræner, siger Simon Olsen i en pressemeddelelse fra klubben.

Skive fH sender den 25-årige viborgenser videre med roser i bagagen.

- Simon har virkelig vist sit værd som assistenttræner, og han falder godt i tråd med de øvrige unge trænere, vi har sendt til andre ambitiøse klubber. Vi har en masse ros til Simons væremåde, og han har gennem begge år omkring førsteholdet været særdeles vellidt, lyder det fra Skive fH-direktør Peter Andersen i pressemeddelelsen.

Simon Olsens fremtidsplaner er endnu ikke offentliggjort, men forventes at blive det inden længe.

Arvtageren til jobbet som assistenttræner i Skive fH er endnu ikke fundet.

- Der arbejdes intenst på at finde en kompetent afløser, og vi melder ud, snarest der er nyheder på den front, skriver klubben.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland