Gå til hovedindhold
Lokalt

Knud Bjerre: "Jeg er blevet anmeldt for dokumentfalsk" - beskylder DF'ere for at stå bag

25-06-2018 KL. 06:25
Empty

Knud Bjerre. Arkivfoto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Byrådsmedlem Knud Bjerre (Skive-Listen) er blevet politianmeldt for dokumentfalsk i kølvandet på sagen om indkøbet af et eventtelt kort før Skivemødet.

Det oplyser Bjerre, der er formand for Skive Kommunes byudviklingsudvalg, selv på sin åbne Facebook-profil, ligesom opslaget er delt af Skive-Listens facebook-side.

Politianmeldelsen er - ifølge Bjerre - indgivet af den nu tidligere formand for Kulturelt Samråd, Rikke Henriksen, hvis navn figurerede på en ansøgning fra Kulturelt Samråd til byudviklingsudvalget om 200.000 kroner til indkøb af eventteltet.

Rikke Henriksen afviste imidlertid, at hun og Kulturelt Samråd havde kendskab til ansøgningen, som var udfærdiget - og underskrevet - af Knud Bjerre. Og så rullede sagen, der - ifølge Bjerre - nu er kulmineret med en politianmeldelse.

- Jeg blev vidende om politianmeldelsen, da jeg blev orienteret herom af direktøren for Spar Vest Fonden. De havde midt i maj fået en henvendelse fra politiet i Holstebro der efterforsker sagen, oplyser Knud Bjerre i sit lange Facebook-forslag, hvor han afviser, at der er tale om dokumentfalsk.

- Hvordan kan det være dokumentfalsk, når jeg selv har skrevet under?, spørger Knud Bjerre, der oplyser, at politianmeldelsen skulle være for cirka halvanden måned siden.
- Selvom politianmeldelsen er indgivet for 5-6 uger siden, så har jeg stadig ikke hørt fra politiet, men jeg er naturligvis mere end klar til at blive afhørt, for jeg har intet gjort forkert og har intet at skjule, skriver Knud Bjerre, der åbent beskylder navngivne byrådsmedlemmer for at presse Rikke Henriksen til at indgive anmeldelsen.

-  Dette har jeg fået bekræftet af et bestyrelsesmedlem hos DF, hævder Knud Bjerre.

Skive Folkeblad forsøger at få kommentarer fra Rikke Henriksen og DF-byrådsmedlemmerne.  

<
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

112

Varetægtsfængslet i fire uger: Skibonit truede med at bombe kommunen flere gange Varetægtsfængslet i fire uger: Skibonit truede med at bombe kommunen flere gange

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland