112

Kom over i modsatte vejbane: Bil og lastbil stødte sammen på lokal vej

En bil og en lastbil stødte torsdag eftermiddag sammen på Herningvej ved Skive.

Politiet fik en melding om uheldet klokken 14.17.

- En 67-årig mand fra Jebjerg kørte ad Herningvej, da han kørte ud over vognbanemidten, hvor han så ramte en modkørende lastbil, siger vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Lastbilen blev ført af en 55-årig mand fra Sdr. Thise.

En ambulance blev sendt til stedet, men ifølge vagtchefen skete der tilsyneladende ikke noget med de implicerede i uheldet.

Personbilen holdt torsdag eftermiddag fortsat ude på uheldsstedet.

Foto: Steen Don.