Gå til hovedindhold
Sport

Kommende cheftræner? TTH-assistent er på blokken i Skive fH

18-12-2018 KL. 13:33
Empty

Arne Damgaard er et varmt bud som ny cheftræner i Skive fH. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Arne Damgaard.

Det kan meget vel være navnet på den næste cheftræner i rækken hos Skive fH.

Ole Bitsch meddelte i november sin afgang hos skibonitterne ved udløbet af denne sæson, og siden da er der blevet arbejdet på højtryk med at finde efterfølgeren.

Ifølge Skive Folkeblads oplysninger fra flere kilder i håndboldmiljøet har direktør i Skive fH, Peter Andersen, set sig varm på den nuværende TTH Holstebro-assistent, Arne Damgaard, som afløseren.

Direktøren forholder sig dog tavs til Skive Folkeblads oplysninger.

- Det kan jeg ikke kommentere, siger Peter Andersen.

Men en mand med hans CV er vel ikke uinteressant for Skive fH?

- Alle er interessante, eftersom vi står og mangler en cheftræner, lyder det fra Skive fH-direktøren.

Han forventer at have en afklaring på trænersituationen inden juleaften, men han fastslår samtidig, at den tidsramme ikke er skråsikker.

Skive Folkeblad erfarer da også, at en aftale ikke er endegyldigt på plads i skrivende stund.

Arne Damgaard har heller ikke noget at sige til avisens oplysninger.

- Det har jeg ingen kommentarer til lige nu. Jeg har kontrakt med TTH Holstebro, og det er kun det, jeg kan forholde mig til, siger han.

Arne Damgaard sikrede i sidste sæson Lemvig-Thyborøn oprykning til håndboldligaen som cheftræner. På det tidspunkt var det dog for længst meldt ud, at han efter fem år ved Limfjorden stoppede i klubben.

Op til denne sæson tiltrådte han så i TTH Holstebro på en et-årig kontrakt, hvor han arbejder som assistent for Patrick Westerholm. Men nu kan noget altså tyde på, at han igen kan komme til at stå i spidsen for et håndboldmandskab.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Erhverv

Bekymrende udvikling: Mangel på kunder lukker lokal butik Bekymrende udvikling: Mangel på kunder lukker lokal butik

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland