Debat

Kommentarer til Else Stokholm

SUNDHED Først vil jeg takke Else Stokholm meget for at gengive og bekræfte det som jeg, både da jeg var politiker, og i de sidste 4 år med mellemrum, dog uden held, har skrevet om i utallige læserbreve.

Som formand for Diabetesforeningen i Skive Kommune er det godt, at Else Stokholm nu også prøver at forklarer kommunens politikere hvilke muligheder de har og har haft for at hjælpe borger med diabetes.

Men, at Else Stokholm som formand i den lokale diabetesforening og SF’er (socialistisk folkeparti) ikke har formået, i det mindste, at forklarer sine to politiske kollegaer der er repræsenteret i Skive Byråd, nemlig Anders Bøge og Else Marie Trøst, at de skal hjælpe de svage i kommunen bl.a. dem der har diabetes, det undre mig virkelig meget, Johnny Kent Knudsen burde også komme på bedre tanker. Men han har desværre for længst frasagt sig, at hjælpe de svage i Skive Kommune. For det er jo ikke muligheder/eksempler der har manglet.

Men som Else Stokholm skriver, det er embedsmændene der kører løbet i Skive Kommune. Politikerne i dette udvalg evner åbenbart ikke at forlange en anden politik.

Havde Skive Kommune gjort som jeg foreslog for 5 år siden, og som Else Stokholm nu også foreslår, havde alt set anderledes og bedre ud for disse patienter.