Gå til hovedindhold
Ritzau Politik

Kommentator: Løkkes SV-regering handler om tabte vælgere

16-05-2019 KL. 19:50
Torsdag udkom en samtalebog om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Her åber Løkke for en SV-regering. Det er for at nå tabte vælgere, vurderer politisk kommentator Jarl Cordua. (Arkivfoto)
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Når Lars Løkke Rasmussen (V) bejler til Socialdemokratiet og åbner for en SV-regering, er det i virkeligheden tabte vælgere, han vil have på krogen.

Det vurderer Jarl Cordua, der er politisk kommentator og medlem af Venstre i kølvandet på statsministerens nye udmelding.

- Som jeg ser det, handler det om, at der er nogle midtervælgere, der har sagt farvel og tak til blå blok og er gået over til rød blok, siger han.

- Det har de gjort, fordi de er skræmt fra vid og sans over udsigten til, at Stram Kurs og Nye Borgerlige skal have indflydelse på dansk politik.

Torsdag udkom bogen "Befrielsens Øjeblik - samtaler med Lars Løkke Rasmussen". Her åbner statsministeren døren på klem for en SV-regering.

Det kunne blive aktuelt, såfremt blå blok taber valget eller bliver afhængig af støtte fra de yderste højrefløjspartier, lyder det.

Bogen er baseret på samtaler mellem Løkke og Kirsten Jacobsen i perioden 25. marts til 14. april i år. Det er altså noget, som Løkke har gemt på længe.

- Jeg tror ikke, at timingen er helt tilfældig. Det handler om, at man i Venstre føler sig nødsaget til at undsige den yderste højrefløj og gøre sig relevante i midten, siger Cordua.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland