Gå til hovedindhold
Kultur

Kommer selv i den varme stol: Clement Kjersgaard kommer til Skivemødet

30-04-2019 KL. 06:35
Empty

Arkivfoto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I sidste øjeblik har Have Kommunikation, der arrangerer Skivemødet sammen med Branding Skiveegnen Aps, offentliggjort endnu et navn:

Det er én af landets mest prominente debattører og TV-værter, Clement Kjersgaard, der optræder lørdag fra kl.11.30 til kl.12.30 i teltet på Jenle.

Han sætter sig i den varme stol og bliver gjort til interviewoffer, når han for første gang nogensinde svarer på alle de spørgsmål, han selv er blevet landskendt for at stille.

På sin helt egen facon har Clement Kjersgaard gennem sin karriere skudt med skarpt i sine mange aktualitetsprogrammer som for eksempel »Vi ses hos Clement«, »Clement Direkte« og »Clement i Storbritannien«.

Nu står han selv for skud, når både borgere, publikum og moderator Christian Have får mulighed for at »angribe«. Det egentlige spørgsmål er, hvor længe han selv kan holde til at sidde i den varme stol?

Clement Kjersgaard er højst sandsynligt den mand i det ganske land, der har interviewet flest politikere og beslutningstagere.

På den måde har han opnået helt unik viden og fået et særligt indblik i det danske samfund og det politiske drama på Christiansborg. Med sin store erfaring bliver han derfor et naturligt topnavn på Skivemødet, hvor han bliver bedt om at komme med konkrete bud på, hvordan vi kan skabe et Danmark i bedre balance.

Clement Kjersgaard blev student fra United World College of Hong Kong i 1994 og har desuden læst Filosofi, Politik og Økonomi på Universitetet i Oxford og Statskundskab på Københavns Universitet.

I 2002 grundlagde han magasinet »Ræson«, som han stadig udgiver.

Siden 2003 har Clement været studievært for DR på en lang række tv-programserier samt diverse specials. Clement modtog i 2003 Berlingskes Journalistpris og i 2011 blev han udnævnt til Danmarks mest magtfulde journalist af fagbladet Journalisten.

I 2012 grundlagde han Vidensfestival, som han stadig leder.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

112

Anmeldelser vælter fortsat ind: 44 børn har modtaget krænkende billeder Anmeldelser vælter fortsat ind: 44 børn har modtaget krænkende billeder

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland