Gå til hovedindhold
112

Kommunal sagsbehandler besøgte mishandlet kvinde flere gange

24-01-2020 KL. 12:31
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En sagsbehandler fra Skive Kommune besøgte flere gange den 24-årige kvinde, hvis ekskæreste er tiltalt for at have mishandlet hende over en lang periode.

Selv om sagsbehandleren var på besøg på adressen på Lundøvej i Højslev Kirkeby, hvor den 24-årige kvinde ifølge politiet blev holdt indespærret, få dage inden, at sagen blev anmeldt til politiet, fandt sagsbehandleren ikke anledning til at gå videre med sagen.

Det kom torsdag frem i retten, hvor en række vidner blev afhørt.

- Jeg spurgte ind til, hvor meget hun fik at spise, for hun var tynd. Jeg spurgte også, hvad hun fik at spise, for jeg var bekymret for hendes sundhed. Hun svarede mig, at hun fik mad en gang om dagen, fordi hun var bevidst om deres økonomi, som hun ikke ville belaste, forklarede sagsbehandleren.

- Jeg havde en kollega med ude, og vi lagde mærke til, at hunden gøede en del, og det var svært at snakke med hende. Men hun sagde ikke noget om, hvordan hun havde det, lød det fra sagsbehandleren.

Folkebladet har forsøgt at få en kommentar fra Skive Kommune, men de oplyser, at de ikke kommenterer på personsager.

I alt 10 personer var torsdag indkaldt til at vidne i retssagen.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland