Gå til hovedindhold
Lokalt

Kommunen giver ejer klar besked: Bil-kirkegård skal ryddes

12-10-2018 KL. 13:56
Empty

Skrotbilforhandleren på hjørnet af Gemsevej og Frisenborgvej i Skive har fået besked på at rømme stedet for 48 biler. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive Kommune har bedt ejeren af en ejendom på hjørnet af Gemsevej og Frisenborgvej i Skive rydde op på sin jord.

Ejeren købte ejendommen i 2013. Siden har biler og skrammel hobet sig op. Ejeren købte for mere fire år siden for eksempel en brugt brandbil, som han dengang meddelte Skive Folkeblad, at han ville eksportere til Afrika. Dén brandbil står stadig på grunden.

Det samme gør mange andre gamle biler. Efter et tilsyn har Skive Kommune bedt ejeren af ejendommen om at rydde op. Opbevaringen af biler og affald er ulovlig.

Ejeren skal blandt andet fjerne 40 biler inden 10. december.

Der står desuden otte biler, der skal skrottes, på grunden. Ifølge bilskrotningsbekendtgørelsen må en forhandler højst have fem udtjente køretøjer stående og ikke mere end en måned. Derfor skal disse otte biler allerede være væk på tirsdag, når miljømedarbejdere fra kommunen kommer på besøg igen.

Ejeren af virksomheden, Joseph Maloba, ønsker ikke at udtale sig til Skive Folkeblad.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland