Gå til hovedindhold
Lokalt

Kommunen tager ingen chancer: Skimmelsvamp lukker lokal børnehave

12-10-2017 KL. 14:31
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der bliver ikke leget i Børnehaven i Hem i de her uger. Og døren til legerummet er tapet til.

Samtlige 39 børn er blevet flyttet fra børnehaven og over på skolen, da der er fundet klare tegn på skimmelsvamp i børnehaven.

Det var to besøg fra Arbejdstilsynet, der fik Hem Børnehave og Skole og kultur- og familieforvaltningen i Skive Kommune til selv at reagere og bestille skimmelsvamp-prøver fra et firma i Viborg.

De første prøver viste så høje tal, at der ikke blev taget nogen chancer.

- Der er ikke nogle børn eller voksne, der skal være i lokaler, hvor der er klare tegn på skimmelsvamp. Derfor blev børnene flyttet, efter vi fik taget den prøve, siger Per Nors, der er direktør i kultur- og familieafdelingen.

Siden den 28. september har børnene været i midlertidige lokaler på skolen.

Der skal de være, indtil nye prøver har vist, hvor udbredt forekomsten af skimmelsvampen er.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland