Gå til hovedindhold
Erhverv

Konkursbo skal helst sælges samlet: »Interesse for at overtage Kaj’s Autoimport«

28-08-2018 KL. 21:13
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Siden Kajs Autoimport A/S i Nr. Søby kom under konkursbehandling for en uge siden, har der været stor interesse for specielt bilerne. Men der har også været henvendelser, der går på at overtage den samlede virksomhed.

Det fortæller kurator i konkursboet, Birgitte Jørgensen fra Dahl Advokater.

- Vi har fokus på at få solgt konkursboet som en samlet enhed. Det vil sige, at vi gerne vil finde en køber, der vil køre virksomheden videre. Og vi har allerede haft et par interesserede, siger Birgitte Jørgensen.

Birgitte Jørgensen vil ikke kommentere, om interessen er endt ud i konkrete bud. Men hun understreger, at hvis det ikke lykkes at sælge den samlede virksomhed, vil det foregå i mindre dele.

- Kan vi ikke finde en køber til hele pakken, må vi sælge bygninger og biler for sig, og der har virkelig været stor interesse for bilerne de seneste dage. Jeg har i hvert fald haft flere end 20 henvendelser fra folk, der gerne vil opkøbe biler. Men vi afventer lige lidt, inden vi sælger bilerne en for en, siger Birgitte Jørgensen.

Når Birgitte Jørgensen ikke vil sælge i hast, hænger det også sammen med, at hun endnu ikke har helt klarhed over den samlede liste af kreditorer, der har penge til gode i konkursboet.

- Vi har aldrig det fulde overblik efter en uge. Kreditorerne kommer stille og roligt med deres krav, og så må vi se, hvad der kan indfries, lyder det fra kuratoren.

Birgitte Jørgensen forklarer, at Kajs Autoimport A/S måtte bukke under for et hårdt bilmarked, og at man på trods af forsøg på at køre virksomheden videre ikke har kunnet opnå en omsætning, der kunne dække udgifterne.

- Konkursen er derfor ikke en direkte konsekvens af en eventuel skattesag mod den tidligere ejer, lyder det fra Birgitte Jørgensen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland