Debat

Konservativ selvpromoverings- analyse er uklædelig

POLITIK Carl Eiler Carlsen forsøger sig med en lokalpolitisk analyse. I en sådan, er det altid klædeligt at forholde sig neutralt, hvilket du desværre ikke formår. Jeg ser det som et forsøg på, at fremstå med mere røv i bukserne end tilfældet er.

Det undrer mig Carl Eiler, at du i dit indlæg forsøger at underløbe Erik Mortensen, en for dig mangeårig anerkendt politisk medspiller. Endda så nærtstående at du påstår at have skrevet flere indlæg i Eriks navn til Skive Folkeblad, hvilket ikke er tilfæ

Som du så rigtigt skriver er Konservative i fremgang på landsplan, en flot fordobling er det blevet til i slipstrømmen på et Venstre i kaos. Lad os se om det holder når stormen har lagt sig og vandet igen bliver klart.

Søren Pape træder varsomt omkring, hvor vidt han melder sig som statsministerkandidat. Hvis Nye Borgerlige skal tilslutte sig det kandidatur, skal han løse indvandrerpolitikken fra bunden. I det øjeblik han melder sig som kandidat træder han ind i orkanens øje.

Søren Pape er sikkert plaget af samvittighed. Årsagen til at det gik så ilde som det gik, med Porsche-banden her i Skive, var den politireform han stod i spidsen for som Justitsminister. Netop den reform sugede al kraft og ressourcer ud af politistationen i Skive.

Carl Eiler, du betvivler Nye Borgerliges berettigelse i Skive kommune. Det gør flere politikere her i Skive Kommune. Kun enkelte har vist storsind til at byde os velkommen. Vi finder selv vej, der er rigeligt at tage fat på. Nye Borgerlige ser velfærd som en kommunal kerneopgave.

Indvandrere der ødelægger det for resten af kommunens borgere, er ikke længere noget vi behøver at tale om – det har nu et sådant omfang, at det ikke er gået nogens næse forbi. Vi vil tegne det lokalsamfund vi ønsker os, med glade børn i indbydende skoler og daginstitutioner.

At penge bliver brugt på gode idrætstilbud og plejehjem med gamle der hygger sig, fremfor integrationsprojekter enhver ved ikke skaber nogen værdi.

Med et solidt bundtræk i udviklingen af Nye Borgerlige, hvor tilslutningen siden sidste valg er 5 doblet står vi godt rustet. Ovenikøbet også med en eksplosiv medlemsudvikling der målt på medlemmer, placerer Nye Borgerlige som landets 3. største parti. Vi har fat i noget.