Gå til hovedindhold
Lokalt

Kører du mod syd: Her skal du forvente omkørsel

25-03-2020 KL. 20:05
Empty

Der venter et større trafikalt kaos i Sjørup, når byen i 2020 skal graves op med henblik på separering af kloak-systemet. Det forudser byrådsmedlem Claus Clausen (V), Vroue. Arkivfoto: Turit Skovborg

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hvis du ofte kører mod syd fra Skive, skal du i de kommende måneder overveje, hvilken vej du kører.

Fra mandag 30. marts og frem til 18. december forventes der nemlig at være spærret for gennemkørsel ad Vestre Skivevej/rute 186 gennem Sjørup på grund af vejearbejde, oplyser Skive Kommune på sin hjemmeside.

Ifølge Skive.dk vil der være etableret omkørsel ad Herningvej/Rute 34, men hos Skive Kommune forudser man, at det vil give en større trafikbelastning på den rute og medføre kødannelse i myldretiden.

- Har man mulighed for at finde alternativ rute, kan dette med fordel benyttes, anbefales det fra kommunen.

En af mulighederne kan være at køre ind ad Flyvej og videre over Fly og Vridsted med slutlig udkørsel til hovedvej 16 mellem Holstebro og Viborg.

Det egentlige arbejde med omkloakering begynder først efter påske, den 14. april, og Energi Viborg Vand A/S, som står for projektet forudser, at der kan ske ændringer på grund af den nuværende coronakrise.

Der skal laves nye hovedkloakker for regn- og spildevand, og de berørte ejendomme får to nye skelbrønde, én for spildevand og én for regnvand. Ejendommenes nuværende afløb bliver tilsluttet spildevand, oplyser Energi Viborg Vand på sin hjemmeside.

- Sikkerhed er vigtigt. Respekter venligst de opsatte afspærringer og fortæl jeres børn om arbejdet, lyder det fra Energi Viborg Vand.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland