Gå til hovedindhold
Lokalt

Krovært fik besøg af to filmhold: »Man bliver helt varm om hjertet«

22-06-2019 KL. 08:33
Empty

Det blev også til en selfie med programværten Hans Pilgaard. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det har været en særdeles begivenhedsrig uge for krovært Hans Kurt Nielsen fra Sevel Kro.

Tirsdag og onsdag havde han besøg af to filmhold.

- Man bliver lidt varm om hjertet af, at de har valgt os, siger Hans Kurt Nielsen.

Det drejer sig om datingprogrammet »Landmand søger kærlighed« og et madprogram på TV2 med Hans Pilgaard som vært.

Optagelserne til »Landmand søger kærlighed« fandt sted tirsdag, hvor den pågældende landmand selv havde ønsket at komme til Sevel Kro.

- De passede mere eller mindre sig selv. Vi sørgede nærmest kun for lidt mad en gang imellem, siger Hans Kurt Nielsen.

Helt anderledes var det, da det gjaldt madprogrammet.

Et program med skuespillerne Ditte Hansen og Hans Jørgen Spottag, der skal smage på lokale specialiteter og efterfølgende gætte prisen.

Og det blev selvfølgelig ølben, den lokale humlebryg og snaps.

Besøget stod på i tre til fire timer.

- Det var en rigtig skæg oplevelse. De var flinke mennesker - og jeg skal være hurtig til at sige ja til endnu en optagelse her på kroen, siger Hans Kurt Nielsen.

Madprogrammet skal helt sikkert også ses.

Kroværten er nemlig klar til at tænde for fjernsynet, når programmet bliver vist i slutningen af august.

- Det skal jeg se. Og så er vi klar til at tage imod bestillinger af ølben, griner Hans Kurt Nielsen.

Det var han ikke sidst, han fik besøg af et tv-hold.

- Der havde vi ikke forventet, at der kom så mange flere gæster. Men denne gang er vi klar, slår han fast.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland