Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Kvinde mister livet i ulykke med fem biler på motorvej

18-06-2019 KL. 19:40
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En kvinde har sent tirsdag eftermiddag mistet livet i en trafikulykke på Sønderjyske Motorvej ved Kolding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken klokken 17.11.

- Hendes bil bliver påkørt bagfra og skubbet op i den forankørende. I alt var fem biler involveret i ulykken, siger politiets vagtchef Lars Grønlund.

Flere personer blev bragt til sygehuset efter ulykken - heriblandt to fra den bil, som kvinden sad i. Ifølge de foreløbige oplysninger skulle ingen andre være i livsfare.

De pårørende til den dræbte er endnu ikke underrettet, og politiet kan derfor ikke oplyse yderligere om hendes identitet.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland