Gå til hovedindhold
112

Kvinde undrede sig over farven: Mulig falsk pengeseddel sendt til undersøgelse

02-04-2019 KL. 09:43
Empty

A two-hundred bank note. Danish Money.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mandag middag fik den lokale politistation på Resenvej besøg af en 49-årig kvinde fra den nordlige del af Skive.

Hun mente, hun var kommet i besiddelse af en falsk 200 kroner-seddel.

- Men den er godt lavet, hvis den er falsk. Den er kun lidt mørkere og lidt større, og ellers ligner den meget godt de rigtige, siger politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

Sedlen er nu sendt til Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC), som nu skal undersøge, om den er falsk.

- Hun ved ikke, hvor hun har fået den fra - så det gør den noget svær at efterforske, siger Lars Mikkelsen.

Politikommissæren slår dog fast, at sedlen ikke stammer fra en pengeautomat, da den kun giver ægte penge.

- Det er også sjældent, vi får sådan noget indleveret. Jeg tror, det er fire til fem år siden sidst. Dengang var det 500 kroner, siger Lars Mikkelsen.

Politiet hører gerne fra personen bag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland